Kendte10 timer siden

Forelsket Timm Vladimir: - Vi er rigtig glade for hinanden

”Den store bagedyst”-værten ses så tit, han kan, med kæresten Annemette
Det bliver mærkeligt efter sommerferien, når Cassius flytter hjemmefra og på efterskole, fortæller Timm Vladimir.
Det bliver mærkeligt efter sommerferien, når Cassius flytter hjemmefra og på efterskole, fortæller Timm Vladimir.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir fik nok: Så tog han tung og afgørende beslutning

Timm Vladimir er i gang med sin 12. sæson ”Den store bagedyst”, men også kærlighedslivet har et flot snit for DR-værten.

- Det går rigtig godt, fortæller han, da SE og HØR møder ham til premiere på ”Mission: Impossible 8” onsdag aften.

Der er dog ingen planer om at rykke under samme tag med kæresten Annemette Holtz, slår han fast.

- Der er ikke nogen specifikke planer om at flytte sammen. Vi bor hver for sig langt væk fra hinanden, og jeg tror sgu ikke, det lige passer i øjeblikket.

- Men vi ses så tit, vi kan, og vi er rigtig glade for hinanden.

Timm Vladimirs kæreste bor i Vedbæk, mens han selv huserer på Nørrebro. Selv om det kun er 20 minutters togtur, er det med at få det hele til at passe, når der også er et barn, der skal passe sin skole, forklarer han.

- Det er fint nok. Vi har ikke travlt. Vi nyder det.

Timm Vladimir har altså nok at se til med både tv og familieliv.

- Det er arbejde, bagedyst, kæreste og søn, som starter på efterskole her til sommer.

Lige nu har sønnen Cassius læseferie, men snart skal Tim altså undvære ham. Og det bliver mærkeligt ikke at se ham så ofte.

- Så er det ikke længere hver anden uge, men mere random, hvornår det lige passer. Men det er også fint, man skal nyde den tid. Det bliver fedt for ham.

I efteråret 2021 kom det frem, at Timm Vladimir og konen, krimiforfatteren Katrine Engberg, havde valgt at gå fra hinanden efter 13 års ægteskab.

I september 2024 afslørede han sin nye kæreste, Annemette Holtz.

Sponsoreret indhold