Hollywood12 timer siden

Jimmy Kimmel måtte aflyse i sidste øjeblik: Pludselig skulle han være morfar

Den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel kan skrive en helt ny titel på sit cv
Jimmy Kimmel kan juble over, at han nu er blevet morfar.
Jimmy Kimmel kan juble over, at han nu er blevet morfar.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jimmy Kimmel afslører: Sønnen hjerteopereret igen

Det blev en noget usædvanlig mandag aften for talkshowværten Jimmy Kimmel, der pludselig måtte droppe en hel udsendelse af "Jimmy Kimmel Live!".

Anledningen til at aflyse var dog en af de gode og helt særlige.

Den 57-årige Kimmel måtte nemlig tage sig en friaften, fordi hans 33-årige datter, Katie Kimmel, var gået i fødsel – og det kunne selv en bundprofessionel talkshowvært som Kimmel altså ikke gå glip af.

– Vi skulle have haft show i går, men det blev aflyst, fordi min datter fødte en lille pige lige præcis det tidspunkt, hvor vi skulle optage, lød det fra en tydeligt stolt Kimmel tirsdag aften, da han vendte tilbage på skærmen.

– Min ældste datter – som mange ikke ved, jeg har, fordi de fleste kun kender til mine to små børn – hedder Katie.

– Hun og hendes mand Will har fået en lille pige. Hun kom til verden præcis da vi skulle optage showet i går, så jeg valgte at være der i stedet for her, fortalte han i sin åbningsmonolog.

Han afslørede også, at barnebarnet har fået navnet Patti – “ligesom en Patty Melt, men med i og ikke y”. Hendes mellemnavn er Joan, opkaldt efter Kimmels egen mor.

Katie Kimmel er Jimmys datter fra hans ægteskab med ekskonen Gina Maddy, som han var gift med fra 1988 til 2003. I dag er han gift med Molly McNearney, og sammen har de børnene Jane og Billy.

Katie og Will blev gift i 2020 – og nu har de altså udvidet familien med endnu et medlem.

Sponsoreret indhold