KendteI går

Glad Kåre Quist: Håber på flere ture i Parken

Det er slut med "21 Søndag", men det betyder ikke at Kåre Quist, programmets vært, er en trist mand. Tværtimod
Kåre Quist håber, at det kan blive til flere ture i Parken fremover.
Kåre Quist håber, at det kan blive til flere ture i Parken fremover.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Tirsdag har DR oplyst, at det er slut med "21 Søndag", som i stedet skal integreses i det daglige TVA21.

En beslutning som Kåre Quist, der i flere år har stået i spidsen for søndagsprogrammet, af flere årsager er glad for.

- "21 Søndag", som vi kender det i dag, lukker, men den journalistik, der er i "21 Søndag", lukker bestemt ikke, og vi kommer faktisk til at se den i endnu højere grad, end vi gør nu. Så hvis man godt kan lide "21 Søndag" og kan holde ud at glo på sådan en som mig, så kører det sådan set videre.

Kåre Quist forklarer, at ambitionen er at få endnu mere af det indhold - flotte reportager og store interviews - på skærmen.

- Det skal vi have mere af, når klokken er 21 - også når det ikke er søndag. Så derfor synes jeg, det er ret fedt, og så kan jeg få lov til at lege, at det også er søndag om tirsdagen.

Ændringen kan måske også betyder, at Kåre Quist kan se frem til flere søndagsfridage, hvor FC København - som han er fan af - ofte spiller.

- Det ved jeg faktisk ikke (om han får fri om søndagen, red.), så langt har jeg slet ikke nået at tænke, men det kan da godt være, at jeg kan snige mig til lidt flere ture i Parken. Det er en utilsigtet bonus.

Sponsoreret indhold