Sport10 timer siden

Streetfodbolden blev Ali Jassems vej ud: Frygtede at ende i kriminalitet

"Forræder"-deltageren så flere af sine venner og bekendte ende i noget værre rod - selv lykkedes han med at finde en anden vej
Ali Jassem fortæller åbent om opvæksten i Ishøj, kampen for at holde sig ude af kriminalitet – og hvordan streetfodbold blev hans redning. I dag er han dobbelt verdensmester og tv-aktuel i “Forræder”.
 Video: SE og HØR

Han kan kalde sig dobbelt verdensmester i streetfodbolddisciplinen panna, og så har han efterhånden deltaget i en håndfuld tv-programmer.

Lige nu er Ali Jassem højaktuel i TV 2-hittet "Forræder", og generelt har den 24-årige vestegnsknægt ret godt styr på det for tiden.

Men sådan har det ikke nødvendigvis altid set ud til, at det skulle ende.

Ali Jassem voksede op i Ishøj på den københavnske vestegn og boede i det boligområde, der fik navnet "planen".

Et sted, der tidligere har været på den såkaldte "ghetto-liste", som skiftende regeringer har offentliggjort løbende.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-21/20250519_2GO0038.ARW_.jpg
Ali Jassem husker tilbage på opvæksten i Ishøj.
 Foto: Gregers Overvad

Og den altid smilende og glade "Forræder"-deltager husker da også godt, hvordan stedet ikke altid var ren idyl, selvom han ynder at lægge vægt på, at han selv har haft en god og tryg opvækst.

- Der var noget kriminalitet, men det er ikke noget, jeg selv har beskæftiget mig med. Jeg er bare en dreng, der har spillet fodbold og hygget mig med mine venner. Selvfølgelig vidste man, hvem folkene i det miljø var, men de var meget søde og ville ikke have, at vi skulle lave ballade. Der var meget kriminalitet, men man lagde ikke så meget mærke til det, fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

Fandt en udvej

Det var især en nyopfunden interesse, hobby om man vil, der fik lokket Ali Jassem væk fra de kedelige tendenser blandt vennerne.

- Jeg begyndte at spille streetfodbold, da jeg var 15 år gammel, og der begyndte man at kunne mærke, at ens venner begyndte at lave lidt mere kriminalitet. Før var det lidt ”hyggekriminalitet”, men her begyndte man at kunne mærke, hvordan det tog lidt overhånd for nogle af mine venner.

Ali Jassem, som har medvirket i realityprogrammet "Good luck guys".
Ali Jassem er loyal - indtil videre!
 Foto: TV 2

- Jeg var ikke den største ballademager, men kan kunne godt være bange for, at man endte derude, så jeg brugte streetfodbolden og begyndte at komme der, siger han med hentydning til streetfodboldsamfundet "Pannahouse", hvor unge drenge og piger samles om at spille og træne i forskellige streetfodbolddiscipliner.

Når han den dag i dag tænker tilbage, så har han svært ved at forestille sig, at han skulle være endt i noget rod, som nogle af de andre drenge gjorde.

Men han vil heller ikke udelukke, at hans liv kunne have taget en helt anden drejning, hvis han ikke havde fundet sporten at dedikere sig til.

- Man ved det jo ikke, men det kan godt være. Jeg ved i hvert fald, at det (streetfodbolden, red.) har hjulpet mig, for skolen var ikke mig, så havde det ikke været for streetfodbolden, så ved jeg ikke, hvad jeg havde lavet. Det var i hvert fald ikke skole.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-20/20250519_2GO0164.ARW_.jpg
Ali Jassem har vundet VM i streetfodbolddisciplinen panna hele to gange.
 Foto: Gregers Overvad

Du kan høre hele podcasten med Ali Jassem herunder:

Sponsoreret indhold