SportI går

Så skete det: Fodboldstjernen Ollie Watkins og hans udkårne er blevet gift

Den engelske angriber Ollie Watkins og hans Ellie er nu mand og kone
Ollie Watkins og Ellie har sagt ja til hinanden.
Ollie Watkins og Ellie har sagt ja til hinanden.
 Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Tilbage i 2018 kom det frem, at Ollie Watkins og Ellie Alderson datede.

Fire år efter blev parret forældre for første gang.

Sidste år gik den engelske angriber så på knæ, og han fik et ja.

Nu har de to så endelig sagt ja til hinanden.

Dermed kan de nu kalde sig hr. og fru Watkins.

Det afslører hun i et opslag på Instagram.

- Juridisk Mrs. Watkins, skriver hun.

Til opslaget har parret delt en række billeder, efter de sagde ja til hinanden.

Watkins-parret blev viet på Marylebone Town Hall i London, som er en kommunal bygning.

Dermed må vi gå ud fra, at de springer let og elegant hen over det kirkelige bryllup.

Han er ikke den eneste fodboldspiller, som er blevet viet der.

Det gjorde Arsenal-stjernen Ben White også.

Og Watkins og hustruen har muligvis fået lidt inspiration til billederne.

Den helt store fest for Watkins-parret må dog vente på sig.

Sæsonen er nemlig ikke forbi endnu, og Aston Villa har i den grad noget at spille for!

De ligger i skrivende stund på femtepladsen, som vil betyde deltagelse i næste sæsons Champions League.

Tirsdag aften kan Manchester City overhale Aston Villa, og dermed vil Villa ikke selv kunne afgøre det.

Vinder alle deres nærmeste konkurrenter, vil det kræve, at Aston Villa går fuldstændig målamok i deres sidste kamp.

Og der sætter de helt sikkert deres lidt til topscoreren Ollie Watkins.

Så det er forståeligt nok, at det ikke blev til den helt store fest, da de blev viet.

Mon ikke den kommer en gang senere på sommeren, når sæsonen er fløjtet af.

Sponsoreret indhold