Reality10 timer siden

Det var dråben: Derfor gider Jonas ikke se på hankragerne

Der er flere grunde til, at Jonas Hartmann har trykket "følg ikke længere" på to af sine medkragers profiler. Men særligt én ting gjorde udslaget
Jonas om forholdet til Klara.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Krager i drama til sommerfest: - Det er mobning

Jonas Hartmann har på det seneste vist, at han ikke er bleg for hverken drama eller konflikt, og nu skræpper han igen op om "Kærlighed hvor kragerne vender".

For efter programmet har han for nylig været inde at fjerne sig selv fra følgerlisten på Thomas M og Mads' Instagram-profiler, og det vil han gerne forklare.

- Thomas M har ikke rigtig slået noget op, og jeg snakker ikke med ham, så det er ikke længere relevant at følge ham. Det var det, da vi var i samme oplevelse. Men nu interesserer det mig ikke - jeg kan ikke se, hvad jeg skal følge med i. Jeg skal ikke følge bare for at følge, siger Jonas til SE og HØR.

- Det er det samme med Mads: Jeg har ikke noget at gøre med ham længere. Jeg er ikke sur på dem, men vi får bare ikke mere til fælles i fremtiden.

Jonas forstår godt, hvis fans af programmet ser det som et statement, at han ikke vil figurere som følger af de to hankrager, mens han stadig følger kammeraten Thomas G. Men det rører ham ikke.

- Jeg er lidt ligeglad med at følge normale rammer: Jeg gør det, der giver mening for mig. Min Instagram er til for mig, og jeg følger det, jeg gerne vil se.

Jonas Hartmann (i midten) er efter "Kærlighed hvor kragerne vender" færdig med at se på Mads og Thomas M.
Jonas Hartmann (i midten) er efter "Kærlighed hvor kragerne vender" færdig med at se på Mads og Thomas M.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Intet med Klara at gøre

En særlig episode fik Jonas til at tage den endelige beslutning: Da han til Reality Awards sommerfest følte, at en gruppe krager sluttede ring om sig selv ved et "vinderbord" og ikke ville tale med de andre deltagere.

- Til festen viser de nogle sider, jeg heller ikke interesserer mig for, som at ekskludere andre. Så tænkte jeg: Det kan lige så godt være nu. Så er det afslutningen - tak for denne gang. De viste nogle sider, hvor jeg tænkte "nåh nåh, så er den vist helt lukket. Det var, som om de meldte sig ud af fællesskabet.

Gutterne fulgtes med Jonas' eks Klara til sommerfesten, som han som bekendt har fået et anstrengt forhold til. Men hans valg om at stoppe med at følge dem har intet med deres venskab med hende at gøre, understreger han.

- Det er fint, de snakker med hende. Det kan jeg godt forstå. Hende og Nadia (Mads' sidste krage og kæreste) er ret tætte, så det er forståeligt. Det synes jeg bare er fint.

Mads, Nadia, Thomas M, Klara og Thomas G til Reality Awards sommerfest.
Mads, Nadia, Thomas M, Klara og Thomas G til Reality Awards sommerfest.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Bad ham slette billede

Jonas erkender, at han ikke ligefrem lægger en dæmper på dramaet.

Da Thomas efterfølgende delte et gruppebillede fra dagen, hvor Jonas var klippet ind, gjorde han nemlig oprør.

- Jeg sagde, at han gerne måtte slette det, for der er en grund til, at jeg ikke er med på det billede. Jeg synes, det viser, at man ikke gider være med på hele deltagerlisten, siger Jonas om den famøse siddesituation til realityfesten.

- Det faldt i dårlig jord.

Thomas G og Thomas M ønsker ikke at udtale sig om sommerfesten. Mads er ikke vendt tilbage på SE og HØRs henvendelse.

LÆS OGSÅ: Jonas fra "Kærlighed hvor kragerne vender" om Klara: Hun er død for mig

Tobias, Nadia, Klara, Thomas M, Thomas G, Mads og Benjamin fra "Kærlighed hvor kragerne vender" nød hinandens selskab til Reality Awards sommerfest med vodkasjusser og fadøl.
Tobias, Nadia, Klara, Thomas M, Thomas G, Mads og Benjamin fra "Kærlighed hvor kragerne vender" nød hinandens selskab til Reality Awards sommerfest med vodkasjusser og fadøl.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sponsoreret indhold