
Realitystjernen blev 55 år gammel.
"90 Day Fiance"-kendissen Ben Rathburn er død.
Han blev 55 år gammel.
Det skriver TMZ.
Ifølge det amerikanske medie gik realitystjernen bort mandag morgen i sit hjem i Greencastle, Indiana.
Her var han omringet af sine nærmeste, da han tog sit sidste åndedræt.
Ben Rathburn havde angiveligt stadie fire mavekræft og skal have kæmpet mod sygdommen siden slutningen af sidste år, hvor han blev diagnosticeret med den forfærdelige sygdom.
Ben Rathburn blev kendt gennem realityserien "90 Day Fiance".
Han medvirkede i sæson fem, hvor man kunne følge med i hans forhold med den 30 år yngre sydamerikaner Mahogany Roca, som han havde mødt online.
De to blev gift i programmet, og hun var efter sigende ved hans side, da han gik bort forleden.