Kendte19. maj 2025

Tvillingernes store dag: Frederik Haun og Morten Kjeldgaards piger er blevet døbt

Frederik Haun og Morten Kjeldgaards to døtre fik søndag deres navn, da de blev døbt i Rødovre kirke
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun holdt i weekenden barnedåb for deres to døtre.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun holdt i weekenden barnedåb for deres to døtre.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Ærlig Frank Hvam: Det er belastende for børnene, at far er kendt

Det var en stor dag i går.

Stoltheden lyste da også ud af Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, da de bevægede sig op ad kirkegulvet lige i hælene på deres to døtre, som sad på armen af henholdsvis gudmor og fadder.

Mortens veninde Charlotte havde fået den ærefulde tjans som gudmor, mens Frederiks søster Sara og veninden Kira stod fadder.

Emma og Nora, som kom til verden i september sidste år, fik således deres navne, Emma og Nora Kjeldgaard-Haun, da de blev døbt i Rødovre kirke.

Det afslører Frederik på Instagram, hvor han også har postet billeder fra den store begivenhed.

Det var en følelsesladet begivenhed for mesterbageren, der lige måtte tørre tårerne bort, da han, Morten og deres piger blev sunget ud af kirken af deres veninde Trine Therkelsen.

Efter ceremonien blev pigerne fejret hjemme i haven med familie og venner, der tæller det velkendte "Vild med dans"-slæng bestående af Mette Sommer, Mille Funk, Albert Harson, Jenna Bagge, Asta Björk og Sebastian Bull.

Her blev der budt på wontons, ceviche, sliders, tacos samt honningkage som det søde punktum.

Det var dog ikke kun pigerne, der blev fejret.

Dåben fandt nemlig sted på Frederiks 34-års fødselsdag.

- Første fødselsdag som far - der er ikke noget, jeg kunne ønske mig mere end præcis det her øjeblik, skriver Frederik til et billede af sig selv med favnen fuld af børn.

Selv om han blev fejret aftenen før, fik han del i opmærksomheden, da dåbsgæsterne brød ud i fødselsdagssang.

- En smuk dag fuld af kærlighed og taknemmelighed, beskriver fædrene den store dag.

SE og HØR har rakt ud til Frederik og Morten for at få en kommentar, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold