NyhederI går (opd. I går)

Joe Biden har fået kræft

Den tidligere amerikanske præsident, Joe Biden, er blevet diagnosticeret med prostatakræft. Det oplyser hans kontor, skriver Reuters
Den forenværende præsident Joe Biden har fået konstateret kræft.
Den forenværende præsident Joe Biden har fået konstateret kræft.
 Foto: Tannen Maury/AFP/Ritzau Scanpix

USA’s tidligere præsident Joe Biden står over for en alvorlig kamp.

Søndag kunne hans personlige kontor meddele, at den 81-årige politiker er blevet diagnosticeret med en aggressiv form for prostatakræft – en kræfttype, der allerede har spredt sig til hans knogler.

Ifølge udtalelsen begyndte Biden for nylig at opleve problemer med vandladningen, hvilket fik lægerne til at iværksætte en undersøgelse.

Det viste sig hurtigt, at der var tale om en alvorlig kræfttype karakteriseret ved en Gleason-score på 9 – den højeste score, som typisk indikerer hurtig vækst og spredning.

Trods den dystre melding er der dog et lille håb. Biden lider ifølge lægerne af en såkaldt hormonsensitiv variant af prostatakræft, hvilket betyder, at sygdommen kan behandles mere effektivt med hormonbaserede metoder.

Præsidenten og hans familie er i øjeblikket i tæt dialog med sundhedseksperter for at finde frem til det bedst mulige behandlingsforløb.

Sponsoreret indhold