Krimi9 timer siden (opd. 4 timer siden)

To helikoptere kolliderer i det vestlige Finland

Øjenvidne har set helikoptere styrte efter kollision i Finland. Beredskaber er kaldt til stedet, men det vides endnu ikke, om der et tilskadekomne

To helikoptere er stødt sammen i luften og er styrtet ned i det sydvestlige Finland i kommunen Eura lørdag eftermiddag.

Det skriver flere finske medier, blandt andet Yle og Hufvudstudsbladet.

Alle fem personer involveret i helikopterulykken er døde, oplyser udenrigsministeriet i Estland til det estiske medie ERR.

Finsk politi oplyser ifølge det norske medie NRK, at flere personer er omkommet i ulykken. De oplyser dog ikke, hvor mange der er tale om.

De to styrtede helikoptere er civile helikoptere. Begge kom fra Estland og var på vej til byen Eura i det sydvestlige Finland, da ulykken skete, skriver NRK.

Der var ifølge mediet Yle i alt fem personer om bord på helikopterne. To personer i den ene og tre personer i den anden.

Der kom en anmeldelse klokken 12.35 lokal tid, og den første redningsenhed ankom til stedet klokken 12.45. Finland er en time foran Danmark.

Mediet Iltalehti har talt med øjenvidnet Antti Marjanen.

- Den ene faldt ned som en sten, den anden langsommere. Jeg hørte ingen lyd, siger Marjanen.

Der ligger ifølge Yle en flyveplads i nærheden.

Eura ligger omkring 75 kilometer nord for Turku, som er Finlands tredjestørste by.

Sponsoreret indhold