Reality8 timer siden

Emil Lange kæmpede med svær angst: Sådan har han det i dag

Store folkemængder er en del af Emil Langes jobbeskrivelse som dj, men en pludselig og svær angst fik "Forræder"-favoritten helt ud i torvene i flere år
Svær angst ramte Emil Lange, og i "Sladderministeriet" giver dj'en en status på, hvordan han har det i dag. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: EMIL LANGE SKAL GIFTES

Når Emil Lange indtager Roskilde Festival eller Smukfest tiltrækker han altid en gigantisk flok af unge mennesker, som vil tæt på den populære dj og hitmager.

Bag pulten trives den tårnhøje "Forræder"-stjerne, men for et par år siden gik det helt galt.

I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" bliver Lange præsenteret fra Roskilde Festival, hvor han står omgivet af unge mænd, efter at have optrådt til en piratfest i campingområdet.

- Der var min angst virkelig i gang, og jeg havde det rigtig svært, men jeg vidste også, at jeg skal på arbejde og spille. Jeg ved, at i det sekund, jeg er bag pulten, er det mit fristed, forklarer hitmageren, som i dag heldigvis har det langt bedre.

- I dag er min angst fuldstændig væk. Det gik op for mig for to eller tre uger siden, da jeg var til 90’er-fest med min forlovedes familie i Maribohallen på Lolland.

Emil Lange
I "Sladderministeriet" giver Emil Lange en status på sin angst i dag.
 Foto: Hanne Juul

Da Lange ankom til festen med sin forlovede Celine Emilie Friis, blev han straks mødt af fem kvinder med tungepiercinger, som alle skreg, da de så ham.

På Lolland er Lange åbenbart helt absurd populær. Så populær, at man nærmest kan kalde ham Lollands svar på Rasmus Seebach.

For bare et år siden ville fem skrigende, tungepiercede kvinder uden tvivl have udløst et angstanfald. Men til 90'er-festen i Maribohallen mærkede Emil ingenting.

- Det hjalp at snakke om det i podcasts og være helt åben og sige, at det er sådan, det er. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg havde dage, hvor jeg slet ikke kunne gå udenfor, jeg kunne ikke noget, fortæller Lange.

Dj'en mener dog også, at den helt store fest kommer til sommer, når han skal rundt på festivaler i hele landet. Musikproduceren er dog sikker på, at han nok skal klare den uden problemer.

Se det hele i videoen øverst i artiklen eller hør podcasten med Havshen Nabaz og Emil Lange gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold