Tilståelse skal give strafrabat: Bare ikke i disse sager

Højesteret giver i to domme torsdag Rigsadvokaten ret i, at der trods ny lovgivning om øget strafrabat i tilståelsessager ikke skal gives fuld rabat, når tilståelsen falder sent i sagsforløbet og dermed ikke sparer politiet for brug af ressourcer til efterforskningen.

Til gengæld siger Højesteret, at når en mistænkt melder sig selv og aflægger fuld tilståelse, så kan der gives en betydelig rabat på straffen på en tredjedel eller mere.

Sagerne i Højesteret er de første af flere, hvor det skal klarlægges helt nøjagtigt, hvordan den nye lovgivning skal forstås i praksis.

Det har været anklagemyndighedens opfattelse, at der i flere sager er givet for meget rabat på straffen med henvisning til den nye lovgivning.

Og det er Højesteret enig i.

Helt konkret har det medført, at en mand, som i landsretten blev idømt to års fængsel for at have gemt på den gode side af 330 gram amfetamin i sine underbukser, får en højere straf.

I stedet for en straf på to års fængsel idømmes han fængsel i to år og ni måneder.

Manden tilstod, men det skete, efter at politiet havde fundet stofferne på manden, og derfor var tilståelsen ikke oppe i en kaliber, som kunne udløse en større rabat på straffen.

Højesteret vurderer, at mandens tilståelse kvalificerer til at nedsætte hans straf med tre måneder. Havde der ikke været tale om en tilståelsessag, havde straffen altså været oppe på tre års fængsel.

Den anden sag, som torsdag er blevet afgjort i Højesteret, drejer sig om indsmugling af 300 kilo kokain.

Her blev en mand i byretten idømt 16 års fængsel. Han nægtede sig skyldig og ankede sagen. I landsretten valgte han imidlertid at tilstå, men landsretten mente ikke, at det kunne føre til en lavere straf.

Og Højesteret er enig.

- En tilståelse, der først afgives under anken af en domsmandssag eller nævningesag, som det helt klare udgangspunkt ikke skal tillægges betydning ved fastsættelsen af straffen, lyder det i domsresuméet på Højesterets hjemmeside.