Nicky Andersen røber fremtidsplanerne med kæresten: Flytter sammen i København
LÆS OGSÅ: Afviste Shakira: – Hun tog det rigtig tungt
Denne artikel blev publiceret første gang den 15. maj.
I næsten hele Nicky Andersens liv har han haft for travlt til kærligheden.
Det var lige indtil han mødte den 26-årige tyske danser Sina Deinert.
Parret mødte hinanden i Los Angeles, da Sina dansede i en gruppe, som Nicky koreograferede for.
I SE og HØR-podcasten ”Af Banen”, løfter den loyale ”Forræder”-deltager sløret for, at det var kæresten, som tog det første skridt, da deres forhold udviklede sig fra venskab til romantik.
- Hun skrev til mig for 8-9 måneder siden, at hun var i København, og om vi skulle mødes. Så fandt vi ud af, at vi kunne lide hinanden bare en lille smule.
- Vi snakker ret tit om, at det var ret modigt af hende at skrive til mig. Efter hun havde været i Danmark med sine veninder, skrev hun til mig igen, om hun skulle komme til Danmark alene og besøge mig.
Og det var også her, at Nicky Andersen begyndte at indse, at der kunne være mere end bare et venskab mellem de to professionelle dansere.
- Jeg har altid være single. Jeg har haft travlt og har ikke rigtig haft tid til det der kæsteri og kysseri.
I øjeblikket er Sina Deinert bosat i Berlin, mens Nicky har base i København.
Langdistancen er dog ikke noget problem.
- Jeg elsker, at vi kan skubbe hinanden til at være de bedst mulige mennesker og få den bedst mulige karriere. Man bliver en gang imellem nødt til bare at tage mulighederne, og hvis hun får muligheden for at flytte et sted hen i et år, så skal jeg nok være der.
- Jeg synes egentlig, at langdistance er hyggeligt, men igen, jeg har ikke været i så mange forhold. Men indtil videre er det meget hyggeligt. Jeg har ikke det helt store behov for, at man skal være sammen hver dag. Jeg elsker bare at supporte, så jeg elsker, at vi bare supporter hinanden.
Selvom langdistancen ikke er noget problem lige nu, er det ikke planen, at de for evigt skal være langdistancekærester.
- Hun vil gerne flytte til København, siger Nicky i ”Af Banen” og forklarer, at det efter planen først sker, når det giver mening for dem begge og deres respektive karriere.
Du kan høre hele afsnittet med Nicky Andersen herunder.