Største underskud nogensinde i Gustavs slikbutik
LÆS OGSÅ: Fra reality til real estate: Gustav sælger luksuslejlighed
Indtjeningen faldt til under halvdelen og underskuddet steg med mere end det dobbelte.
Det er kort fortalt sådan 2024 forløb i realitydeltageren, iværksætteren, sundhedsguruen og ejendomsmatadoren Gustav Salinas slikvirksomhed Salinas Slik ApS.
34-årige Gustav Salinas er stifter af virksomheden, men han ejer i dag "kun" 40 procent af den.
Salinas Slik har haft underskud de seneste tre år - og det største minus på 493.299 kr. efter skat blev opnået i 2024.
Indtjeningen var sidste år 234.980 kr. og med faldende indtægter er egenkapitalen negativ: minus 493.828 kr.
Gustav Salinas hævede sidste år en løn på omkring 800.000 kr. i slikfirmaet.
Samtidig har han mere end 1,1 mio. kr. til gode.
Men fordi han er gået med til ikke at kræve lånet indfriet, før der er likvide midler i kassen, får selskabet lov at køre videre.
Gustav Salinas ejer også et antal ejendomme, som han er begyndt at sælge ud af.
Han besluttede tidligere i år at trække sig som direktør for slikfirmaet.