Emma og Mai gemmer "Bachelorette"-hemmelighed: Tvunget til tavshed
LÆS OGSÅ: EMMA OG MAI SKILT AD AF PRODUKTIONEN
"Bachelorette" er endelig i gang igen, og det betyder, at seerne intenst spekulerer i, hvem mon Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño ender med at give deres sidste roser.
For både de to kvinder, TV 2 og produktionen er det dog vigtigt, at kortene bliver holdt så tæt til kroppen som muligt. Det betyder, at Emma og Mai må holde deres kærlighedsliv helt hemmeligt.
Det er uden tvivl lidt besværligt at få sådanne begrænsninger trukket ned over hovedet, men i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" fortæller de kærlighedssøgende kvinder, at de også nyder det lidt.
- Jeg synes, det er meget sjovt at have den hemmelighed. Det er jo første gang, man har noget, man ikke må fortælle, og jeg synes egentlig også, at det er nemt nok. Det er nemmere, end jeg troede, fortæller Mai.
Selv om venner, bekendte og fremmede godt ved, at hun og Emma ikke må afsløre noget som helst om "Bachelorette", så prøver de alligevel. Det er dog forholdsvis nemt at lukke ned for, understreger Mai.

Hemmelighedskræmmeriet er sjovt, men allerede nu kan Mai godt mærke, at hun har lyst til at leve frit og ikke tænke over at skulle skjule en masse ting.
- Selvfølgelig vil man gerne råbe og skrige om, hvad man har oplevet, og hvilke mennesker man har i sit liv, siger Mai, som hurtigt bliver bakket op af Emma.
- Vi glæder os til at kunne snakke om det hele, fordi der er så meget at snakke om, så den del er lidt svær.
I dag torsdag udkommer sæsonens første roseceremoni, og selv om der allerede nu er nok at snakke om, så ser Emma frem til at kunne tale frit.
- Det er spændende nok at snakke om rød løber og sådan, men der er også bare så meget, man ikke kan sige. Også fordi der er sket så meget siden, forklarer hun.
Se videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet med Emma og Mai i "Sladderministeriet" gratis på samtlige podcasttjenester!