
Efter to årtiers kamp: "Atomic Kitten"-stjernen Liz McClarnon er endelig gravid

I mere end to årtier har "Atomic Kitten"-stjernen Liz McClarnon kæmpet for at en familieforøgelse, og nu ser det ud til, at det endelig lykkes.
Efter årevis i smertefuld fertilitetsbehandling er den 44-årige britiske sangerinde nemlig blevet gravid.
Det afslører hun selv i et videoopslag på Instagram, skriver Daily Mail.
I videoen kan man se Liz McClarnon sidde på en bænk i en park, hvorefter hun vender sig om og viser graviditetsbulen frem.
- Jeg har holdt noget hemmeligt for jer, indleder hun videoen og fortsætter:
- Jeg har holdt mig fra sociale medier, fordi det nogle gange har været svært at smile, men efter årevis med IVF-behandling og mørke tider, så er jeg gravid!
Det er Liz McClarnons ægtemand, Peter Cho, der er far til det kommende barn.
Parret blev gift i juni 2023, men "Atomic Kitten"-sangerinden holdt hans identitet hemmelig for offentligheden indtil deres første bryllupsdag sidste år.
- Jeg kan ikke tro, vi er nået hertil, siger Liz McClarnon i sin video om graviditeten og fortsætter:
- Der er så mange, der har gået i gennem det, jeg har, og jeg vil derfor bare gerne dele, hvad jeg kan, så jeg kan hjælpe folk med at forstå alt det, der hører til IVF-behandling.
Det er strømmet ind med lykønskende kommentar til sangerindens video.
For eksempel skriver hendes tidligere "Atomic Kitten"-kollega Natasha Hamilton følgende:
- Jeg kunne bogstaveligt talt ikke være gladere på jeres vegne. Efter alt det, I har været igennem, så er betyder dette lille mirakel alt.
