Kendte8 timer siden

Robert De Niro hædres med ærespris til Cannes-åbning

De Niro modtager Den Gyldne Ærespalme for blandt andet sine roller i "Taxi Driver", "1900" og "Godfather II"
Robert De Niro med sin bedre halvdel Tiffany Chen.
81-årige Robert De Niro ankom til filmfestivalen med sin 34 år yngre kæreste halvdel Tiffany Chen. Parret blev forældre til en datteren Gia i 2023.
 Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert De Niro har tirsdag modtaget Den Gyldne Ærespalme ved åbningsceremonien af årets Cannes Filmfestival.

Den uddeles til kunstnere, der har bidraget med en livslang præstation i filmbranchen.

Den 81-årige De Niro er har de seneste år udtrykt kritik af den amerikanske præsident Donald Trump.

Han valgte at bruge overrækkelsesceremonien til at videreføre sin kritik, specifikt rettet mod Donald Trumps nedskæringer af bevillinger til uddannelse og kunst.

- Kunst bringer folk sammen. Kunst leder efter sandheden. Kunst omfavner diversitet.

- Det er derfor, at kunsten anses som en trussel. Det er derfor, at vi som kunstnere er en trussel mod autokrater og fascister, sagde Robert De Niro, efter at have modtaget prisen.

Filmfestivalen i Cannes 2025

Robert De Niro modtager blandt andet Den Gyldne Ærespalme for sine præstationer i filmene "Taxi Driver", "1900" og "Godfather II", skriver Cannes Festival på sin hjemmeside.

De Niro kunne ses med tåre i øjnene, da han modtog prisen af sin tidligere medskuespiller Leonardo DiCaprio.

Ud over ærespalmen uddeles også Guldpalmen til årets bedste film, samt en række mindre priser.

Danmark er også repræsenteret ved årets Cannes Festival, via de to danske filmproducenter Monica Hellström og Siise Graum Jørgensen.

De har begge har været med til at producere filmene "Eagles of the Republic" og "Sentimental Value", der er udtaget til konkurrencen om at vinde Guldpalmen for årets bedste film.

Festivalen bliver af kunsterne også benyttet som en politisk kampplads.

Mandag aften, dagen før festivalens fordømte en række personer fra Hollywood situationen i Gaza, som de kalder for et "folkemord".

Det gør de i et brev, som ifølge nyhedsbureauet AFP er underskrevet af 350 personer med tilknytning til Hollywood, heriblandt skuespillerne Richard Gere, Susan Sarandon og Mark Ruffalo.

Sponsoreret indhold