Reality10 timer siden

Nynne Larsen efter DR-dokumentar: En farlig leg med likes

Flere farlige operationer er blevet solgt med et smil af danske influencere på Instagram, og nu blander Nynne Larsen sig i debatten
Influencere har også et ansvar overfor deres følgere, det mener Nynne Larsen.
 Video: Nicklas Lagerstorff

Læs også: DR redigerer i ”Løgnen i dit feed: Henvendelse endte i spam-filter

Det er nærmest umuligt at scrolle gennem sociale medier uden at støde på sponsoreret indhold - især hvis du følger landets store realitystjerner.

For mange influencere er reklamesamarbejder blevet den primære indtægtskilde, der betyder, at de ofte er bundet af kontrakter, hvor likes kan omsættes til levebrød, og virkeligheden filtreres væk med et klik.

Men hvad sker der, når reklamerne dækker over livsfarlige valg, og virkeligheden bag de glitrende Instagram-opslag er noget helt andet?

Det afdækker DR-dokumentaren “Løgnen i dit feed”, hvor flere af Danmarks mest omdiskuterede influencere, heriblandt Fie Laursen og Regitze Bach - fortæller om de samarbejder, der gik helt galt.

Hårfin balance

De fortæller blandt andet om deres erfaringer med den risikofyldte skønhedsoperation Brazilian Butt Lift – en operation, der har angiveligt næsten tog livet af Fie Laursen, men som alligevel blev omtalt i positive vendinger på sociale medier.

SE og HØR har talt med influencer Nynne Larsen, der også selv tjener penge gennem sin Instagram-profil, og hun har en helt klar holdning til, hvordan man skal bruge sin platform.

- Jeg synes, at det er en hårfin balance. Man er med til at skabe et falsk kropsideal, hvis man ikke italesætter de operationer, man har fået lavet. Jeg synes, man skal åbent omkring det, men ikke opfordre til det, siger Nynne Larsen til SE og HØR.

Amanda Schmidt, Fie Laursen
For første gang i fire år vender Fie Laursen tilbage på TV i DR-programmet "Løgnen i dit feed".
 Foto: DR

Dokumentaren har mødt kritik fra anmeldere, der mener at den forsøger at gøre kyniske influencere til ofre. "Det lader til at være første regel i influencerhåndbogen, at hvis der pludselig bliver kastet spot over noget lyssky virksomhed, kan man blot forklare sig, som var man en ung teenager, " skriver kommentator og debatjournalst Aminata Corr Thrane i Berlingske.

Sidste år lå Regitze Bach under kniven i Tyrkiet, med drømmen om en fyldigere bagdel, operationen gik grueligt galt, og det endte hospitalerne i Danmark med at betale.

I dokumentaren følger DR realitydeltagerne Fie Laursen, Regitze Bach, Julie Melsen og Lenny Pihl, der alle har indgået samarbejder, de angiveligt fortryder, det kan du læse meget mere om her.

Se hele interviewet med Nynne Larsen og Peter Birch i videoen øverst i artiklen.

Nynne Larsen mener, at influencerne har et stort ansvar overfor deres følgere.
Nynne Larsen mener, at influencerne har et stort ansvar overfor deres følgere.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sponsoreret indhold