Vivi Bach forandret af ”Paradise Hotel”: - Jeg er blevet sødere
LÆS OGSÅ: Vivi Bach prøvede at tage sit eget liv og levede i et psykisk hårdt forhold
Vivi Bach er vokset helt vildt som menneske, efter hun har været i tv. Det kan hun og søsteren Isabell hurtigt blive enige om i deres nye tv-serien, ”Vivi og Isabell: Os mod verden”, som har premiere tirsdag.
- At jeg deltog i ”Paradise Hotel” har kun gjort noget godt menneskeligt for mig og min personlighed. Inden jeg deltog i ”Paradise Hotel”, var troen på mig selv der måske ikke så meget, fordi i min familie føler jeg altid, jeg har været ”taberen”, siger Vivi Bach.
Hun deltog i sæson 19 af ”Paradise Hotel”, som hun vandt, og igen i sæson 20.
Den dårlige selvtillid inden programmerne skyldes også tidligere relationer, depression og selvmordsforsøg, som Vivi er kommet stærkere igennem, fortæller hun.
- Jeg er blevet en helt anden person. Jeg er blevet sødere på en eller anden måde, mener hun.
Her trækker Isabell dog en streg i sandet.
- Det vil jeg nu ikke sige. Hvem fanden har sagt det til dig? Du er blevet stærkere, lad mig bare sige det sådan. Sødere? Det tror jeg ikke.
Se klippet i videoen øverst i artiklen.
