
Taylor Swift og Travis Kelce har været forsvundet i månedsvis: Dukker endelig op igen

LÆS OGSÅ: Fra dobbeltdates til unfollow: Er der beef mellem Taylor Swift og Blake Lively?
Der er ingen tvivl om, at Taylor Swift har taget sig en velfortjent pause, efter hun i december lukkede og slukkede sin succesfulde verdensturné, "The Eras Tour".
Faktisk har den 35-årige megastjerne holdt så lav profil, at hun ikke er blevet set i selskab med sin NFL-kæreste, Travis Kelce, 35, i månedsvis.
Men bare rolig - det labre kendispar er på ingen måde gået fra hinanden.
Søndag blev parret nemlig set i Philadelphia, hvor de ifølge øjenvidner spiste middag med Travis Kelces familie på den populære restaurant Talula's Garden.


Blandt restaurantgæsterne var Travis Kelces bror, Jason, og svigerinden Kylie Kelce, der for ikke så længe siden bød deres tredje barn velkommen til verden.
En Swiftie var hurtig til at fange både Taylor og Travis i en række billeder, som efterfølgende er blevet delt ivrigt på både TikTok og X.
Parret har ellers været usædvanligt tavse siden Travis’ Super Bowl-nederlag i februar, og rygterne om et muligt brud har i den grad floreret.
Men ifølge flere kilder er der absolut ingen problemer mellem popikonet og fodboldhelten – tværtimod.


– De er stadig vildt forelskede og nyder at tilbringe tid med hinanden og deres venner i offseason, lyder det fra en kilde tæt på parret ifølge Page Six.

– Meget af deres tid foregår bare derhjemme. De ser film, spiller brætspil, laver mad sammen og hygger sig – helt som almindelige par, fortæller en insider.
– Det har været utrolig forfriskende for dem at få lov til at være lidt normale igen, lyder det.

Kylie Kelce afslører: Travis Kelce fortalte ikke familien, at han datede Taylor Swift