Kendte10 timer siden

Tidligere Sporløs-vært Rie Helmer betaler kassen for sommerhus

Den tidligere tv-vært Rie Helmer Nielsen har sammen med kæresten investeret millioner i stråtagsidyl i nordsjællandske Tisvildeleje
Rie Helmer Nielsen får mere plads i sit nye sommerhus.
Rie Helmer Nielsen får mere plads i sit nye sommerhus.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Morten Hjulmand smider ti mio. kr. for byens bedste udsigt

Selv om der er et par kilometer til kysten, så fik den 55-årige tidligere Sporløs-vært Rie Helmer Nielsen og hendes fire år yngre kæreste Peter Byskov Wang Dalgaard lov at lægge hele 6,8 mio. kr., da de forleden købte sommerhus i Tisvildeleje.

Til gengæld fik de nøglerne til en romantisk stråtagsidyl fra 1936 - året hvor Matador-spillet blev opfundet.

Grunden er på hele 3.769 kvm.

Boligen på 137 kvm. rummer fem værelser fordelt på to plan. Desuden er der en kælder på 47 kvm.

Der er idyl for samtlige millioner i fritidshuset, som Rie Helmer overtager 1. juni.
Der er idyl for samtlige millioner i fritidshuset, som Rie Helmer overtager 1. juni.
 Foto: skraafoto/dataforsyningen.dk

Sommerboligen ligger lige op af skoven - og tæt på det sommerhus, som den pensionerede håndboldspiller Mikkel Hansen forsøger at sælge.

Rie Helmer Nielsen og kæresten kender Sjællands nordkyst særdeles godt. I 2018 betalte de 1.850.000 kr. for et 85 kvm. fritidshus i den nærliggende kendisenklave Vejby.

Sommerhuset satte de til salg for 2.695.000 kr. tidligere på foråret. Boligannoncen er nu fjernet, men der er endnu ikke tinglyst noget salg.

Sponsoreret indhold