KrimiI går

Børnebadedragter og fotos af små piger: Uhyggelige fund hos hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen

Christian Brueckner er hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen og afsoner i øjeblikket en dom for voldtægt
Madeleine McCann forsvandt på en ferie sammen med sin familie tilbage i 2007.
Madeleine McCann forsvandt på en ferie sammen med sin familie tilbage i 2007.
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bønfalder efterforskere: Hjælp os, før Madeleine McCann-mistænkt bliver løsladt

Christian Brueckner har siden 2020 været hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen.

Den 47-årige tysker mistænkes at have bortført og dræbt den dengang treårige Madeleine McCann, der forsvandt under en ferie med sine forældre i Portugal i 2007.

Nu er der kommet nye oplysninger i den forfærdelige sag, for i den nye dokumentar "Madeleine McCann: The Unseen Evidence" på britiske Channel 4 vises for første gang fund, som tysk politi mener kan knyttes til Christian Brueckner.

Ifølge norske Dagbladet er der tale om fund, der blev gjort af tysk politi i en nedlagt fabrik i Neuwegersleben i Tyskland, som tilsyneladende i lang tid var den hovedmistænktes skjulested.

Der er tale om uhyggelige fund som børnelegetøj, børnebadetøj og en kuffert med billeder af små piger, telefonnumre og en adressebog.

Tysk politi fandt også cykler, en ulovlig pistol, ammunition, masker samt en harddisk med indhold, der angiveligt styrker mistanken om, at Madeleine døde kort efter sin forsvinden i 2007.

Det tyske politi har i skrivende stund ikke oplyst, hvad harddisken indeholdt.

Afgørende bevismateriale

Den tyske journalist Jutta Rabe, der i dokumentaren omtales som en Madeleine-ekspert, mener, at der kan være tale om afgørende beviser i sagen.

- Dette kan være afgørende bevismateriale. For første gang får vi indsigt i, hvorfor politiet mistænker Christian B, lyder det fra Jutta Rabe ifølge Dagbladet.

Tyske Christian Brueckner er hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen.
Tyske Christian Brueckner er hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen.
 Foto: Julian Stratenschulte/AP/Ritzau Scanpix

Christian Brueckner bliver i de tyske medier omtalt som "Christian B." grundet strenge privatlivsregler, der beskytter mistænkte i straffesager.

Torsdag kom det frem, at tysk politi bønfalder britiske efterforskere om hjælp, før tyske Christian Brueckner bliver løsladt fra fængslet.

47-årige Christian Brueckner afsoner i skrivende stund en dom i Tyskland for at voldtaget en kvinde i 2005.

I samme område i Algarve-regionen i Portugal, hvor treårige Maddie forsvandt under en ferie med sine forældre, Kate og Gerry McCann, tilbage i 2007.

Efter planen er tyske Christian Brueckner færdig med at afsone sin voldtægtsdom til september, men han har allerede ansøgt om at blive løsladt før tid.

Sponsoreret indhold