Jeg har sat mig for, for alvor at dykke ned i Plutos TVs reality-udvalg. Og jeg er helt bestemt den rette til opgaven, som jeg da også sprang til så snart den bød sig. For det med at se reality, gør jeg allerede en del. Helt uironisk. Ikke engang som en guilty pleasure. For jeg kan faktisk rigtig godt lide reality og der er ikke rigtigt noget skam forbundet med det, selvom jeg da godt kan fornemme, at det er en noget udskældt genre. Måske især i de kredse jeg befinder mig i. Men det tager jeg nu ikke så tungt.
Dog gør kontraster tit gør alting sjovere, og derfor allierede jeg mig med min gode kollega og makker, der aldrig har set reality. Som i: aldrig. Ikke Paradise, ikke Familien fra Bryggen, ikke Jersey Shore, ikke engang vidunderlige For lækker til love (?!) Han er det tætteste, jeg kender på en reality-jomfru, så jeg bad ham se lidt med sideløbende og sende mig sine reaktioner på det. Både for min egen fornøjelses skyld, for at denne artikel ikke bliver alt for bias, og måske også lidt for at forstå, hvordan reality egentlig opleves, når man ikke allerede elsker det. Om dét, forestiller jeg mig, vilde kulturchok, det måske kan være, at se voksne mennesker skændes, være intime og konspirere for rullende kameraer.
Så er vi i gang
Jeg har set med på Pluto TV over et par dage nu. Ikke i træk, selvfølgelig, men i glimt.
Også lidt lange glimt. For lange ville nok måske mene, men helt ærligt, børnene har været hos deres far, og jeg havde virkelig meget tid og brug for at overspringshandle. Let a girl live. Jeg har både givet mig hen i enkelte afsnit og fulgt godt med, men også haft det kørende lidt i baggrunden, og det er en af grundene til, at det er en genre, jeg sådan holder af. Man sætter sig sjældent foran reality med korslagte ben og analytisk blik. Det er noget, man lader sig glide ind i. Det er stemning, rytme, gentagelse, tyngdeløshed. Et univers, man først opdager, at man er blevet suget ind i, idet man begynder at tage stilling.
• Gratis og lige til at gå til. Ingen login, intet abonnement
• En del af Paramount, så du kan roligt regne med solidt indhold
• Tusindvis af timers streaming: Fra live sport og e-sport til klassiske serier og reality, der stikker i alle retninger
Og der er meget at tage stilling til på Pluto TV.
Platformen streamer et bredt udvalg af reality, både de gamle klassikere som Paradise Hotel, Love Island, Ex on the Beach, For lækker til love, Familien fra Bryggen og Jersey Shore, men også nyere og mere konceptuelle formater som Fboy Island (både i den amerikanske og australske version), som får selskab af Fgirl Island senere i maj.
Alt sammen gratis og med den slags overflod, der gør det svært at vælge. Og nemt at blive hængende.
Især Fboy Island har fanget min opmærksomhed.
Konceptet er enkelt: tre kvinder dater en række mænd, hvoraf nogle er ”FBoys”, andre er ”nice guys“. Det er en slags para-dating med indbygget twist, hvor seerne ved mere end deltagerne, og hvor spillet mellem manipulation og oprigtighed konstant skifter karakter.
Det er også en genrebevidst serie, der kommenterer på sig selv, samtidig med at den overgiver sig til alt det, vi forventer af reality: intriger, alliancer, tårer, glinsende overkroppe og skiftende loyalitet.
Min kollega, der uforvarende er blevet trukket ind i det hele, skriver undervejs:
”Det er ekstremt desorienterende.“
”Handler det om, at de skal gætte, om de er søde eller FBoys?“
” Jeg har så mange spørgsmål.“
Han har også noget mere grundlæggende på hjertet:
”Det er lidt alle de værste sider af mennesker, der fremvises. Både deltagerne og en selv som seer. Man føler sig aktivt dummere og klammere/strengere, mens man ser det. Det er lidt beyond guilty pleasure, og så er der noget indbygget 'man er nødt til at se det hele'. Det er enormt manipulerende. Så mange lag.“
Og det har han jo nok ret i. Reality er ikke neutralt. Det er ikke engang altid rart.
Det er performativt, overdrevet og overeksponeret. Men det er også råt, kropsligt og sjældent bange for at blive udstillet. Det spiller på vores impulser, og det ved det godt. Fboy Island står netop i det krydsfelt, hvor man som seer skiftevis bliver forarget, forvirret og fascineret, og ender med at blive investeret.
Min kollega nåede også forbi Love Island, der er en anden storfavorit i min realitybog:
”Jeg ved ikke, om jeg skal være imponeret over deres ‘ærlighed’, autentiske overfladiskhed, komplet mangel på filter… eller om jeg bare skal grine af det. Det er et virkelig farligt eksperiment. Det vildeste rabbit hole.“
Jeg fornemmer på det her tidspunkt at reality-feberen så småt er begyndt at indtræde, og spørger ind til om han er omvendt og nu elsker reality?
”Elsker er et stærkt ord. Elsker-ish kan måske godt bruges. Snarere en eller anden sær tiltrækning, som jeg ikke rigtig ved, hvor jeg skal placere, eller hvad jeg skal gøre med. Som en flirt, der rører et eller andet i dig, som du nok godt ved ikke er godt for dig, men som du ikke helt kan lade være med at tænke på.“
Det er jo i virkeligheden en meget præcis beskrivelse, som jeg godt kan istemme mig.
Reality på Pluto TV fungerer lidt på samme måde. Det rører ved noget. Noget man måske troede, man var færdig med. Noget, man ikke helt kan lade være med at kigge på. Og som man måske aldrig helt holder op med at vende tilbage til.
Og hvis du føler dig bare en smule fristet, så er der virkelig meget at give sig i kast med. Pluto TV har samlet det hele, det rene, det vilde, det gammelkendte og det helt nye. Det er bare at åbne og trykke play.
Artiklen er først udgivet på Vielskerserier.dk