Kendte14 timer siden

Ulf Pilgaard hyldet i Cirkusrevyen: Sønnike blev rørt

Den afdøde Cirkusrevyen-legende Ulf Pilgaards liv og karriere går ikke ubemærket hen i årets forestilling. Hans søn overværede premieren
Det var Christian Pilgaards første tur i Cirkusrevyen efter sin fars død. Selv om Ulf ikke var der fysisk, var han der i den grad i ånden.
Det var Christian Pilgaards første tur i Cirkusrevyen efter sin fars død. Selv om Ulf ikke var der fysisk, var han der i den grad i ånden.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller er gravid: Sker til august

Revysæsonen blev i aftes skudt i gang, da der var premiere på Cirkusrevyen på Bakken nord på København.

Holdet kører traditionen tro begivenheder fra det forgangne år igennem satiremaskinen, men der er også plads til de begivenheder, der har rørt os – eksempelvis Ulf Pilgaards død.

Revyholdet dedikerede et hyldestnummer til Cirkusrevyen-legenden. Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg og revy-debutanten Magnus Haugaard sang, mens en masse af Ulf blev vist på en skærm.

Ulf har tidligere brilleret som politidirektør Hanne Bech Hansen, og hans glansnummer blev vakt til live af Niels Olsen, som i politidirektøruniformen lirede en vrøvletekst om Pilgaard af.

Lige i Ulfs ånd.

Christian Pilgaard var meget rørt ovenpå premieren på Cirkusrevyen, hvor holdet hyldede hans afdøde far, Ulf Pilgaard.
Christian Pilgaard var meget rørt ovenpå premieren på Cirkusrevyen, hvor holdet hyldede hans afdøde far, Ulf Pilgaard. Han havde fru Merete med til premieren.
 Foto: Martin Høien

Den flotte hyldest rørte Ulfs søn Christian Pilgaard dybt.

- Det var meget flot. Jeg synes, det var meget rørende, sagde han til SE og HØR og fortsatte:

- Jeg skal ikke spoile noget, men nej, hvor er det flot. Jeg er meget rørt. Det var meget flot.

I aftes var det første gang nogensinde, Christian Pilgaard havde sat sig tilrette i teltet uden sin far.

- Det er første gang uden ham. Det tror jeg faktisk ikke engang, jeg havde overvejet, før jeg fik spørgsmålet lige før. Han har været her i mange år, så vi må holde det ved lige, sagde han.

Christian Pilgaard fortæller også, at han har det godt, og at de praktiske ting der skal ordnes, efter faderens død - eksempelvis, hvad der skal ske med hans hus - er ved at falde på plads.

- Det er under udredning, men det er ikke afgjort endnu.

Ulf Pilgaard døde i oktober sidste år i en alder af 83 år, og i sin imponerende karriere nåede han at optræde i 40 sæsoner af Cirkusrevyen.

Premiere på Cirkusrevyen 2025

Sponsoreret indhold