Nyheder11 timer siden

Nye regler vedtaget: Nu kan det blive lovligt at skyde ulve i Danmark

Ulvens beskyttelsesstatus lempes i EU. Det giver medlemslandene friere tøjler til at regulere ulvebestanden - også i Danmark
Der er godt nyt for fåreavlere, efter at EU har vedtaget nye regler om ulvens beskyttelsesstatus.
Der er godt nyt for fåreavlere, efter at EU har vedtaget nye regler om ulvens beskyttelsesstatus.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

EU-Parlamentet vedtager, at ulvens beskyttelsesstatus skal lempes i EU's habitatdirektiv.

Ulvens beskyttelsesstatus i EU går dermed fra at være "strengt beskyttet" til "beskyttet".

I praksis betyder det, at de enkelte lande selv kan regulere ulvebestanden og dermed tillade jagt på ulve, hvis bestanden har en såkaldt "gunstig bevaringsstatus".

Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt mange ulve i landet, til at de kan bevare sig selv.

I slutningen af april præsenterede minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) en handlingsplan for regulering af ulve i Danmark.

Et af tiltagene var, at definitionen af en såkaldt problemulv udvides. Nu skal ulve, der færdes i byområder og skaber utryghed, også være omfattet af begrebet.

Lempelsen af ulvenes beskyttelsesstatus i EU kan gøre det lettere for Bruus at regulere ulvebestanden.

Til sommer skal det vurderes, om ulvene i Danmark har en gunstig bevaringsstatus.

Sponsoreret indhold