Kendte7. maj 2025

Først døde hun selv: Nu er Linda Nolans søn OGSÅ død af kræft

Det er ikke engang fire måneder siden, at poplegenden gik bort. Nu er hendes elskede stedsøn også død
Linda Nolan kæmpede med brystkræft i mange år. Hun fik først konstateret kræft i 2005, men blev erklæret kræftfri i 2011. Seks år senere vendte sygdommen tilbage. På billedet ses sangeren i 2013.
Linda Nolan kæmpede med brystkræft i mange år. Hun fik først konstateret kræft i 2005, men blev erklæret kræftfri i 2011. Seks år senere vendte sygdommen tilbage. På billedet ses sangeren i 2013.
  Foto: CAN/Capital Pictures / MEGA

LÆS OGSÅ: Sanger Linda Nolan dør efter 20 års kamp med brystkræft

Tilbage i januar gik sangeren, skuespilleren og tv-personligheden Linda Nolan bort efter en lang kamp mod kræft.

Nu har hendes stedsøn lidt samme skæbne.

Det skriver Mirror.

Ifølge det britiske medie gik sønnen Lloyd bort tirsdag, hvilket er under fire måneder efter, Linda Nolan gik bort.

Mens Linda Nolan døde som følge af brystkræft, der havde spredt sig til hjernen, så var det kræft i halsen, der slog Lloyd ihjel.

Ifølge en ven af familie var tumoren i hans hals så stor og så tæt på hans stemmebånd, at lægerne ikke kunne operere den væk.

Han og hans mor gennemgik kræftbehandling sammen indtil hendes død i januar.

Lloyd er søn af Linda Nolans afdøde ægtemand, Brian Hudson, der også led af kræft ved sin død.

- Lloyd var hendes lys, siger vennen af familien og fortsætter:

- Hun kunne godt klare sin egen diagnose, men at se ham gå gennem det, føltes for hende som at gentage historien med Brian.

- Hun har altid sagt, at kræft har taget nok fra hendes familie, og nu har den taget endnu mere. Hun ville være knust, hvis hun var i live.

Linda Nolan blev 65 år gammel.

Hun blev først kendt som et af fire medlemmer i bandet The Nolans, som bestod af fire søstre.

Bandet har solgt over 30 millioner plader, og bliver også stadig spillet på danske radiostationer. De står blandt andet bag hittet ”I’m in the Mood for Dancing.”

Sponsoreret indhold