Kendte8. maj 2025

Tårevædet Carla Mickelborg afslører: Nu er det endeligt slut

Efter et halvt år med håb og tvivl satte Carla Mickelborg endeligt punktum i forholdet til ekskæresten
Selvom Carla Mickelborg ikke længere danner par med sin ekskæreste, så har hun svært ved ikke at elske ham.
 Video: Viaplay

Læs også: Carla Mickelborg afslører detaljer om hårdt brud: Råbte af ekskæresten

Efter Carla Mickelborg og hendes ekskæreste Carl gik fra hinanden sidste sommer, gjorde de i et halvt år et ærligt forsøg på at redde forholdet.

Men deres drømme trak i hver deres retning, og til sidst måtte de erkende realiteterne og træffe den svære beslutning om at gå hver til sit – på trods af hjertets ønsker.

- Mit eget privatliv er virkelig ved at blive revet ned. I går havde jeg den sidste samtale med min ekskæreste. Nu har vi besluttet os for, at vi ikke skal være sammen, siger Carla Mickelborg i Viaplay-serien "Carla Bygger Rede" til hendes gode ven Jeppe og tilføjer:

- I hele perioden har jeg gået og sagt til folk, at vi var gået fra hinanden og kommet videre. Men jeg har bare gået og håbet på, at han fortrød.

Optagelserne til programmet fandt sted tilbage i januar, og i dag er Carla Mickelborg fortsat single – men håbet om at finde kærligheden lever stadig.

- Med hensyn til kærligheden, så har det sidste halve år siden vi slog op både været farvet af håb og håbløshed, hvilket jeg var og er ærlig omkring, siger Carla Mickelborg til SE og HØR.

Ved premieren på programmet understregede iværksætteren også, at hendes hjerte er åbent, men at hun ikke vil gå på kompromis, når det gælder kærligheden.

Sponsoreret indhold