Kevin Garnett oppe at toppes med kæresten: Politiet tilkaldt

Han var en hård hund på banen, og stod sjældent tilbage for at godt skænderi med modstanderne.
Noget tyder dog på, at den tidligere basketballstjerne Kevin Garnett (48) også har temperament udenfor banen.
I sidste måned skulle han i hvert fald have været en del af et opgør med kæresten, Teare Candelier, så voldsomt, at hun ringede efter politiet. Det skriver TMZ.
Ifølge mediet ringede kæresten 911, men da politiet kort tid efter dukkede op, var Garnett slet ikke til stede i hjemmet i Los Angeles.
Her skulle Teare Candelier til gengæld have afvist at modtage lægehjælp, og parret har også på bagkant af episoden fortrudt, at politiet blev indblandet.
- Vi fortryder dybt, at en personlig uenighed eskalerede og på upassende vis inddrog politiet, lyder det, ifølge TMZ, i en fælles udmelding fra parret.
Kevin Garnett spillede 21 sæsoner i NBA. I 15 af dem blev han udvalgt i All Star-kampen.
Han vandt mesterskabet i 2008 med Boston Celtics.
I 2018 blev han efter 14 års ægteskab skilt fra ekskonen Brandi Padilla, som han har to døtre med.