Efter brud: Sydney Sweeney krammer Machine Gun Kelly

Det er ikke længe, hun har kunnet kalde sig en single kvinde, men det stopper tilsyneladende ikke Sydney Sweeney i at udforske vandene.
I hvert fald er den 27-årige skuespillerinde blevet spottet hænge ud med den ene mand efter den anden, siden hun og hendes eksforlovede, Jonathan Davino, droppede deres kommende bryllup.
Først var det hendes "Anyone But You"-medstjerne Glen Powell, hun nød lidt kvalitetstid med, mens hun efterfølgende blev spottet med Brandon Sklenar, og nu er det altså blevet en helt tredje mands tur.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie blev Sydney Sweeney nemlig i weekenden fanget på fersk gerning, da hun omfavnede Machine Gun Kelly.
I en video af den ømme stund kan man se, hvordan skuespillerinden går hen til den 25-årige rapper og får sig et dybfølt kram, hvorefter de to hvisker og tisker med hinanden.
Se episoden herunder:
Sydney Sweeney og Machine Gun Kelly med det borgerlige navn Colson Baker blev efter sigende spottet snakkende sammen ved flere lejligheder i Las Vegas i weekenden, hvor åbningen af Palm Tree Beach Club løb over stablen på MGM Grand Hotel.
Både "Euphoria"-stjernen og rapperen er forholdsvis nyligt singler, men sidstnævnte har dog for nylig lige fået sit andet barn med sin eks, Megan Fox.
Sydney Sweeney og Machine Gun Kelly har kendt hinanden siden 2021, hvor de havde hovedrollerne i filmen "Downfalls High", så det kan dog også være, at weekendens møde mellem dem blot var et mindeligt gensyn.
Det er da også kun en uges penge siden, at skuespillerinden blev kædet romantisk sammen med Brandon Sklenar efter en video af de to gik viralt.
Se videoen herunder: