KendteI går (opd. I går)

Tom Cruise og Ana de Armas i skandale-flugt fra David Beckham-fødselsdag: Erkend det nu!

"Mission: Forhold"? Tom Cruise og Ana de Armas dukkede sig i en bil efter David Beckhams fest – og satte for alvor gang i kærlighedsrygterne
Tom Cruise gjorde - forgæves - alt for at undgå at blive fotograferet efter David Beckhams vilde 50-års fødselsdag på restaurant Core i Notting Hill i London.
Tom Cruise gjorde - forgæves - alt for at undgå at blive fotograferet efter David Beckhams vilde 50-års fødselsdag på restaurant Core i Notting Hill i London.
 Foto: Dawe/Backgrid/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Frække billeder - sådan kom David Beckham tilbage i topform

Skuespillerikonet Tom Cruise forsøgte lørdag aften at smutte ubemærket ud fra David Beckhams storslåede 50-års fødselsdag – med ingen ringere end den rygteomspundne kæreste Ana de Armas ved sin side.

De to Hollywood-stjerner blev spottet, da de bogstaveligt talt dukkede sig i bagsædet af en sort SUV uden for den eksklusive Core-restaurant i Notting Hill. Cruise, 62, så træt, men veltilfreds ud, mens han fnisende forsøgte at undvige paparazziernes blitz.

Ved siden af ham sad en tydeligt vagtsom de Armas, 37, der lænede sig frem for at skjule sit ansigt.

Det glamorøse selskab i London samlede et stjernespækket publikum, men det var afgangen, der stjal rampelyset. Cruise bar en skarp hvid jakke og sorte bukser, mens “Knives Out”-skuespillerinden var iklædt en enkel sort kjole – perfekt til en diskret exit.

Også Tom Cruises kvindelige ledsager Ana De Armas gemte sig så godt hun kunne i limousine.
Også Tom Cruises kvindelige ledsager Ana De Armas gemte sig så godt hun kunne i limousine.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Parret, der første gang vakte opsigt sammen omkring Valentinsdag, hvor de blev set spise middag i London, har længe nægtet at bekræfte noget forhold.

Men imarts blev de spottet smilende efter at være landet sammen i London Heliport, og på Ana de Armas’ fødselsdag i sidste uge fløj de igen helikopter – denne gang til en privat fejring, som ifølge Page Six endte med en eksklusiv middag på KOL i Marylebone.

Cruise, der senest blev kædet sammen med sangeren Victoria Canal, har tydeligvis fundet nyt selskab.

Der blev også taget paraplyer i brug for at forsøge at skjule de verdensberømte gæster.
Der blev også taget paraplyer i brug for at forsøge at skjule de verdensberømte gæster.
 Foto: Asha/Backgrid/Ritzau Scanpix

De Armas, som i november blev set kysse den cubanske præsidents stedsøn, Manuel Anido Cuesta, lader også til at have sat kurs mod en ny hovedrolle – i Cruise’s liv.

Eller er det bare endnu et PR-stunt i verdensklasse?

Sponsoreret indhold