Chokerende afsløringer: Kanye West og Bianca Censori lægger sag an mod kendt tandlæge

LÆS OGSÅ: Kanye West og Bianca Censori spottet sammen igen
Kanye West og hans hustru Bianca Censori er ikke bare genforenet – de går nu rettens vej mod rapperens tidligere tandlæge.
Og der er tale om ganske voldsomme anklager, skriver flere amerikanske medier.
Ifølge et juridisk dokument har tandlægen - doktor Thomas Connelly - angiveligt ikke alene overskredet de faglige grænser. Han skal også bogstaveligt talt have fodret Kanye med lattergas og det stærke bedøvelsesmiddel propofol i mængder, der vækker opsigt.
Doktor Connelly, der markedsfører sig som "de berømtes tandlæge", anklages for at have leveret lattergas direkte til Wests private hjem, hvor både han og Censori angiveligt selv tog stoffet uden nogen form for lægeligt tilsyn.
Angiveligt begyndte behandlingen i 2024 og omfattede kosmetiske indgreb som titaniumkroner og tandproteser.
I samme periode blev West, ifølge anklagen, afhængig af lattergas – et stof, som tandlægen leverede i så store mængder, at der var tale om “kirurgiske tanke”.
Tandlægen skal også have leveret stoffet propofol – kendt fra Michael Jacksons død – blandt andet på et hotelværelse i Las Vegas.
I et tilfælde forlod han angiveligt West uden at sikre sig hans mentale tilstand, lyder det i søgsmålet.
Kanye West, der siden 2016 har haft diagnosen bipolar lidelse, har tidligere optrådt med bizarre offentlige udtalelser, og hans opførsel under Connellys behandling beskrives som “neurologisk og adfærdsmæssigt forværret”.
Ifølge papirerne i sagen har Connelly flere gange selv skrevet undskyldninger til både West og Censori og indrømmet behandlingsfejl i tekstbeskeder og e-mails.
Bianca Censori er vidne til flere af episoderne og omtales i sagen som en direkte påvirket part. Derudover fremgår det, at tandlægen udskrev regninger på op mod 50.000 dollars om måneden, hvilket samlet løb op i flere hundrede tusinde dollars. Altså over en million danske kroner.
Tandlægen har endnu ikke svaret på anklagerne. Men ofølge hans talsmand er beskyldningerne “faktuelt forkerte og skadeligt misvisende”.