KendteI går

Louise Herping advarer sine følgere: -Det er fup!

"Løvens Hule"-investoren er blevet brugt i flere falske reklamer om slankepiller, og derfor advarer hun nu sine følgere
OPGAVE: Premiere på første afsnit af “The last of us”STED: DagmarJOURNALIST: Majken Munk, Alexander Borch NielsenFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20250409
Louise Herping fortæller nu, at hun er blevet misbrugt i falske annoncer på nettet.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Løvinden Louise Herping hæver millionudbytte

Listen over danske kendisser, der har fået misbrugt deres navn til falske reklamer er efterhånden lang.

Både Janni Ree, Peter Qvortrup Geisling og Josefine Høgh har været ramt, og nu er turen kommet til "Løvens Hule"-investoren Louise Herping.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun samtidig advarer sine følgere.

Louise Herping forklarer, at hun de seneste måneder er indgået i falske annoncer om slankepiller sammen med både løver og deltagere fra DR-programmet.

- Det er fup! Vi bliver photoshoppet ind foran en Matas-butik for at sælge slankepiller, vi aldrig har hørt om.

- Jeg reklamerer gerne for mine egne investeringer – men det her har jeg intet med at gøre, skriver det fra Louise Herping.

I samme ombæring skriver investoren, at Meta nægter at slette de falske reklamer, og at følgerne endelig ikke må falde i fælden.

- Meta nægter at fjerne annoncerne. Så spred ordet – og lad være med at købe det!

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-02/20250312_2GO6756.ARW_.jpg
Janni Ree har også oplevet, at hendes navn er blevet brugt i forsøget på at narre brugere på sociale medier.
 Foto: Gregers Overvad

Listen er lang

"Løvens Hule"-investoren er langt fra den eneste, der har oplevet at få misbrugt sit navn i falske reklamer.

Tilbage i september fortalte den tidligere forsidefrue Janni Ree, at hun var blevet kontaktet af flere følgere, som var stødt på falske annoncer med hendes navn.

Det skete under den grimme skilsmisse med Karsten Ree, da svindlere så deres snit til at narre brugere med at dele falskt indhold om hende.

– Jeg synes jo, det er grotesk, at man udnytter andre menneskers ansigt midt i en sårbar tid – nu er det jo i en sårbar skilsmisse. Det er forrykt, og det er vildt, at de kan blive ved. For det er jo ikke kun mig, det går ud over, jeg forstår ikke, de kan slippe af sted med det, sagde hun dengang til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold