Sport8 timer siden

Mads Hermansen er blevet opereret: Er det mon slut?

Landsholdsmålmanden har spillet sin sidste kamp i denne sæson - måske også sin sidste kamp for Leicester
Mads Hermansen har spillet sin sidste kamp i denne sæson. 
Mads Hermansen har spillet sin sidste kamp i denne sæson.
 Foto: Andrew Yates/AP/Ritzau Scanpix

Han har været en sikker sidste skanse for et ikke specielt godt Leicester-hold i denne sæson.

Holdet er allerede sikre på at rykke ned fra Premier League, og nu må de også undvære netop Mads Hermansen i resten af sæsonen.

Målmanden har nemlig været en tur under kniven. Det bekræfter Leicester-manager Ruud van Nistelrooy.

- Mads Hermansen er blevet opereret, så Jakub (Stolarczyk, red.) står i de resterende kampe i sæsonen. Det er noget, der var nødt til at blive løst for at få ham klar til opstarten.

Den tidligere Brøndby-målmand er blevet opereret for en skade i lysken.

Dermed er det slut med Premier League-bold for Mads Hermansen i denne omgang.

Eller er det?

Både britiske medier og fans har den seneste tid spekuleret i, om danskeren kan være på vej væk fra klubben.

Et kig i Mads Hermansens eget opslag på Instagram fra operationen afslører da også mere end et par kommentarer fra folk, der ønsker han held og lykke ved et eventuelt klubskifte.

- Tak for alt det, du har givet til klubben. Alt det bedste, hvis du vælger at skifte til sommer, skriver han.

- Intet skyld hos dig. Alt det bedste uanset hvor du spiller næste sæson, skriver en anden.

- Tak for alt. Du har været fantastisk for os, tilføjer en tredje.

Mads Hermansen har dog kontrakt med klubben frem til 2028, så det bliver næppe en billig omgang, hvis en anden klub skal have fat i den danske landsholdsmålmand.

Sponsoreret indhold