Krimi11 timer siden

Voldssag ryster dansk by: Politiet efterlyser mistænkt i brutalt overfald

Ung mand tæsket af flere foran værtshus - politiet offentliggør nu billeder af mistænkt og beder om hjælp fra vidner
Her ses manden, som politiet jagter.
Her ses manden, som politiet jagter.
 Politifoto

Et voldsomt opgør foran værtshuset Borgerstuen i Brønderslev udviklede sig natten til søndag den 2. februar til et brutalt overfald – nu beder Nordjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere en endnu ukendt gerningsmand.

Overfaldet fandt sted omkring klokken 04:00, hvor en ung mand blev angrebet af flere personer udenfor værtshuset på Nørregade.

Ifølge politiets oplysninger løb offeret mod udgangen, efter en tumultarisk situation indenfor. Her blev han forfulgt af 3-4 personer – og snart efter tilsluttede endnu flere sig episoden udenfor.

Uden for værtshuset bliver der udvekslet både knytnæveslag og spark, ligesom offeret bliver trampet på.

Én af de formodede gerningsmænd er allerede sigtet, men politiet arbejder stadig på at finde frem til de øvrige involverede – herunder den mand, som nu er blevet efterlyst med signalement.

Sådan ser manden ifølge politiet ud:

  • Mand
  • Ca. 190 cm høj
  • Kraftig af bygning
  • Lys i huden
  • Kort, mørkt hår
  • Iført hvid t-shirt med teksten ”BOSS” på ryggen, grå joggingbukser og hvide sko

Nordjyllands Politi understreger, at de også meget gerne vil høre fra eventuelle vidner, der opholdt sig i området ved Borgerstuen på tidspunktet for voldsepisoden.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes døgnet rundt på telefon 114.

Sponsoreret indhold