Reality1. maj 2025

Ændret i sidste øjeblik: TV 2-par er blevet forældre

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors har udvidet familien fra tre til fire, men fødslen af den lille guldklump gik ikke helt som ventet
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors mødte hinanden i "Landmand søger kærlighed" for fem år siden, og nu er de forældre til to skønne piger.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: VOLDSOM OG BLODIG SÆSON PÅ VEJ

Tre er blevet til fire hjemme hos "Landmand søger kærlighed"-parret Stine Marthine Pedersen og Niels Pors, som i forvejen havde datteren Frida.

I mandags kom familiens nyeste medlem så til verden, og på sin Instagram røber Stine, at lille Marie har det godt.

Dog måtte "Landmand søger kærlighed"-turtelduerne ændre deres fødselsplaner i sidste øjeblik.

- D. 28/4 landede lillesøster Marie i vores arme. Faktisk vidste vi godt, at vi senest ville komme til at møde hende der, da vi i 11. time endte med at vælge et planlagt kejsersnit, skriver den nybagte mor til to.

Heldigvis gik det hele, som det skulle.

- Kejsersnittet forløb helt ukompliceret og var en langt bedre oplevelse end sidst, forsikrer Stine.

Nu er roen så småt ved at sænke sig hjemme hos TV 2-familien.

- Efter et døgns tid på hospitalet fik vi lov at komme hjem, og nyder nu de første dage som en lille famile på fire, slutter Stine sit opslag af med at skrive.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold