Krimi13 timer siden

Stor politiaktion i Østjylland: Slår til mod narkonetværk

En større politiaktion har fundet sted onsdag, hvor betjente har slået til mod flere adresser i Østjylland mod et formodet narkonetværk. Fire personer er anholdt
Fire formodede bagmænd i det illegale opioid-netværk er blevet anholdt i Østjylland onsdag.
Fire formodede bagmænd i det illegale opioid-netværk er blevet anholdt i Østjylland onsdag.
 Foto: NSK

En storstilet politiaktion fandt sted onsdag i Østjylland, hvor fire personer er blevet anholdt og sigtet for at være en del af et omfattende narkonetværk.

Det skriver NSK, National Enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse.

De anholdte er mistænkt for at stå bag omfattende salg af opioider og hård narkotika, skriver NSK.

Anholdelserne er sket i Østjylland og er foregået i et samarbejde mellem NSK og Østjyllands Politi.

De anholdte mænd er i alderen 24-34 år. Sagen har forbindelse til en anden række af anholdelser, som skete tidligere i april, hvor tre personer i forvejen er sigtede for at være en del af netværket.

”Efter vores opfattelse er der tale om et organiseret kriminelt netværk, som har distribueret livsfarlige illegale piller og anden hård narkotika til købere i Østjylland. Jeg er derfor glad for, at vi har fået sat en bremse i deres kriminelle forretning, udtaler ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaarad i pressemeddelelsen.

Konkret er mændende sigtet for omfattende handel og videredistrubition af euforiserende stoffer ved at solgt hård narkotika og illegale opioider - primært af typen oxycontin.

Salget er foregået ved at benytte de såkaldte hvide bude, som er kørende narkoleverandørere.

De anholdte bliver torsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Sponsoreret indhold