
Linse Kessler i arbejdstøjet: - Det har jeg sgu ikke råd til!
LÆS OGSÅ: LINSE KESSLER STØTTER KENDT VENINDE I RETTEN
Linse Kessler ved, hvor meget det kræver at starte en ny virksomhed op - Bryggens dronning har en del projekter på cv'et, og lige nu er hun i fuld sving med et nyt.
Tidligere på året røbede tv-favoritten, at hun har kastet sig ud i et nyt projekt, hvor hun har tænkt sig at åbne og drive en kiosk på sin elskede Islands Brygge. Den kommer til at ligge i de samme lokaler, som Linses seneste butik PoteHygge lå i.
- Det går godt. Vi er i gang med at gøre klar derinde og forvandle det fra PoteHygge til kiosk, fortæller frøken Kessler, som indrømmer, at det er en hård opgave, hun har sat sig selv på.
- I forhold til at åbne PoteHygge er det et kæmpe arbejde. Den største forskel er de mange forskellige varer, forklarer Linse.
Der er mange ting, der skal styr på. Der skal indhentes tilladelser fra Fødevarestyrelsen, varesortimentet skal på plads, og den kommende pakkeshop skal også sidde i skabet.

Indtil nu har Linse og samarbejdspartneren Lotte ikke meldt ud, hvornår Bryggens Kjosk slår dørene op, men nu har de valgt en dato, som der sigtes efter.
- Umiddelbart går vi efter den 31. maj, men vi har ikke meldt det ud endnu, fordi der er så mange ting, der skal falde på plads med tilladelser, varer og alt sådan noget, siger Linse til SE og HØR.

Skal selv knokle
Forhåbentlig går der ikke længe, før Bryggens borgere kan handle stort og småt ind hos frøken Kessler, men planen er altså klar.
- I sommerperioden har vi åbent fra otte til 20, og i vinterperioden bliver det fra 8 til 18. Det går vi ud fra nu, men vi ved jo ikke noget, så det må vi se, fortæller Linse.
Skal du selv stå bag disken?
- Ja, det skal jeg. Jeg har sgu ikke råd til at sætte ansatte på foreløbig, så Lotte (Linses samarbejdspartner red.) og jeg skal være der selv, svarer Linse, som glæder sig helt vildt til at åbne sit nyeste forretningseventyr for omverdenen.
Dronningen af Bryggen har fået et hav af henvendelser og beskeder fra folk i nærområdet, som glæder sig til, at der igen kommer en kiosk i PoteHygges tidligere lokaler.
Ifølge Linse har der nemlig været kiosk i lige præcis de lokaler siden 1916, og snart bliver det sådan igen.