Sport1. maj 2025

Jutta Leerdam med vild melding: Her slutter det

Den hollandske skøjtestjerne planlægger at sætte et punktum efter næste års Vinter-OL
Jutta Leerdam og partneren Jake Paul flasher forlovelsesringen. 
Jutta Leerdam og partneren Jake Paul flasher forlovelsesringen.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

I 2022 var hun en af de helt store stjerner ved Vinter-OL, hvor hun også hev en sølvmedalje med hjem.

Når de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo næste år danner rammerne om det næste Vinter-OL, vil Jutta Leerdam næppe være at betragte som en mindre stjerne end i 2022. Hun er voldsomt populær.

Alligevel har hun, til trods for kun at være fyldt 26 somre, allerede nu besluttet sig for, at legene i 2026 bliver de sidste i karrieren. Det fortæller hun ifølge Dagbladet i reality-serien "Paul American".

- De næste Olympiske Lege bliver mine sidste. Sølv ved OL er en stor præstation, men det er ikke guld, lyder det med en tydelig iver efter revanche.

Leerdam skabte overskrifter sidste år, da hun droppede aftalen med skøjteklubben Jumbo-Visma for i stedet at klare sig selv.

Så er hun, foruden medaljemeritterne fra både OL, EM og VM, især kendt for at danne med bokser og influencer Jake Paul.

De to fandt sammen i 2023, og i sidste måned annoncerede de, at de var blevet forlovet.

Det forhold har nok været med til at skubbe til hendes popularitet, og hun kan i skrivende stund prale af at have hele fem millioner følgere på Instagram.

Sponsoreret indhold