Fejrede triumfen med hende: Marc Casado viser ny kæreste frem

LÆS OGSÅ: Bendtner jubler: – Det er fantastisk at se
36 kampe på tværs af alle turneringer.
Sådan lyder statistikken for Marc Casados, 21, sæson i år for FC Barcelona.
Det unge stjernefrø har for alvor taget skridtet fra talent til fast spiller, og det kulminerede i hans anden titel som FC Barcelona-spiller i weekenden, da catalonierne vandt Copa del Rey foran Real Madrid.
Da triumfen skulle fejres på banen, havde Marc Casado både familien og en anden kvinde med.
På et andet billede poserer midtbaneprofilen og kvinden også bare de to sammen med trofæet efter kampen.
Og det er der da også god grund til.
Kvinden, som hedder Noa Brea, er nemlig Marc Casados nye kæreste.
På en Instagram-story har hun tidligere delt billeder af sig selv i en FC Barcelona-trøje, men tirsdag valgte hun også at dele syv billeder fra april på sin story.
Og på et af de billeder kysser Casado på Noa Brea.

Noa Brea har da også kommenteret Marc Casados opslag efter Copa del Rey-triumfen.
- Hvilken smuk aften det var, skriver hun efterfulgt af et hjerte.
Flere smukke aftener kan der meget vel snart komme i Marc Casados liv.
Onsdag aften møder han og resten af FC Barcelona nemlig Inter i det første af to semifinaleopgør i Champions League.
Med fem spillerunder tilbage af La Liga har FC Barcelona et forspring på fire point ned til Real Madrid, og det kan altså med andre ord ende med både Copa del Rey-, La Liga-, og Champions League-trofæ for Casado, alt sammen inden for kort tid.