Det så du ikke i "Alene i vildmarken": Zenia Maltha bad produktionen om hjælp

LÆS OGSÅ: Kæmpe ændringer i sæson ni af "Alene i vildmarken"
Der er skruet op på realityknappen i den nye sæson af ”Alene i vildmarken”, hvor deltagerne først udstyres med kort og kompas og skal finde hen til deres habitat med grej placeret af produktionen.
Men der er flere ting, seerne ikke får at vide. Det afslører Zenia Maltha til SE og HØR.
Hun er en af de to kvinder, som ”af sikkerhedsmæssige årsager” afbrydes af produktionen for at komme på rette kurs, inden solen går ned, lyder det i programmet.
Men sådan forholder det sig ikke helt i virkeligheden, forklarer Zenia Maltha. Hun medgiver, at hun gik helt forkert. Men det var hende selv, der rakte ud til produktionen, afslører hun.
- Jeg skriver selv fra min gps til produktionen efter 20 minutter og spørger, om de kan give et heads up i forhold til, om jeg går den rigtige vej, eller om det er fuldstændig forkert.
Herefter mødes hun på vejen med produktionens finske guide, som peger hende i den rigtige retning.
- Han fortæller mig, at jeg skal vende kortet om og guider mig over på den anden side af vejen, og så kan jeg hurtigt se stedet, de gerne vil have mig til at finde.
Det er ikke ofte, vi i vildmarken ser tv-folk bryde ind for at styre narrativet, men Zenia Maltha vil gerne forklare, hvorfor det ikke er snyd, at hun kan spørge om vej.
- Det synes jeg ikke. Havde jeg haft alle mine ting med, så ville det være snyd, for så havde jeg alt, jeg skulle bruge på mig og kunne lave en midlertidig camp et andet sted.
Produktionen har dog valgt, hvor deltagerne skal bo. Ved hver sin sø, som også inden da er tjekket for at sikre, at der er fisk i.
- Det er for at gøre det så lige for folk som muligt, forklarer Zenia Maltha, som dog var en af de allersidste deltagere, der blev sat af og begyndte overlevelseskonkurrencen.
Det betyder, at nogle af de første deltagere havde fem-seks timer længere, til det blev mørkt. Heller ikke snyd, vurderer Zenia Maltha.

- Ting tager jo tid. Jeg ser det ikke som en skævvridning. Nogen har haft en mere rolig start og set det hele i ordentligt dagslys, men det betyder ikke noget for, hvor længe man i sidste ende er derude.
Hun er dog godt træt af, at hun blev nødt til at bede om hjælp. En ”lortestart”, som hun i programmet kalder ”fucking ydmygende”.
- Det synes jeg, det var. Personligt går det supermeget ud over min stolthed. Jeg har været i forsvaret og gået rigtig meget med kort og kompas, men det er mange år siden. Hvis de havde sagt det inden, så havde jeg brugt energi på at lære det igen.
- Jeg mindes vagt, at nogen af de andre deltagere på bootcampen har nævnt, at elektronik (som kameraudstyr, red.) påvirker magneten i kompasset. Og jeg skal ikke pudse min glorie og sige, at det var grunden. Måske var jeg gået forkert alligevel. Men det hjalp i hvert fald ikke på det.
Følg med i Zenia Maltha overlevelsestricks på Instagram.