Forskruede Timothy McVeigh: Bombede børn ihjel
Det begyndte som en helt almindelig morgen i april. De ansatte havde så småt sat sig til rette foran skrivebordet, mens deres børne tumlede rundt i børnehaven, der lå blot få meter derfra.
Men klokken præcis 09:02 den 19. april 1995 lød et øredøvende brag i hjertet af Oklahoma City – og alting ville for altid være forandret.
I år er det præcis 30 år siden, at det værste terrorangreb inden 11. september 2001 rystede USA. Det er dermed også 30 år siden, at 168 uskyldige – deriblandt 19 børnehavebørn – blev ofre for en gal mands værk.
I de første timer mistænkte de amerikanske myndigheder, at det var udenlandske terrorister, der havde parkeret bilen – der var læsset med hele 2.200 kilo sprængstof – foran den såkaldte Alfred P. Murrah Federal Building.
I stedet var der tale om en vaskeægte amerikaner, der ifølge mange burde elske og ære sit land. I stedet endte Timothy McVeigh med at gøre det præcis modsatte.
Fem medaljer og et had
Timothy McVeigh var blot 10 år, da hans forældre blev skilt. Han voksede op hos en fraværende far og husker ikke selv mange positive oplevelser fra sin kaotiske barndom.
Alligevel formåede Timothy McVeigh at finde en mening og retning i livet: Han meldte sig ind i hæren og blev hurtigt en respekteret mand på krigsmarken.
Han blev udsendt til både Saudi-Arabien, Kuwait og Irak, og da han vendte hjem fra Golfkrigen i 1991, var det med hele fem medaljer og anerkendelser for sin indsats.
Alligevel var han ikke glad. Ekssoldaten følte sig fremmedgjort i sit eget land, og han følte ikke, at hans regering gjorde nok for veteraner som ham.
Derfor begyndte hadet at vokse i ham – og hadet blev kun større, da det amerikanske forbundspoliti i april 1993 stormede en kristen sekt ved navn Branch Davidians. 76 mennesker – deriblandt mange børn – omkom under det voldsomme stormløb.
For Timothy McVeigh var vanviddet i Waco symbolet på, at regeringen var ond – og nu ville han gøre gengæld.
Kom over det!
I 1993 flyttede han ud på en øde gård i staten Michigan. Han indkøbte enorme mængder ammoniumnitrat og nitrometan og brugte de næste mange måneder på at finjustere den bombe, der skulle gøre gengæld mod regeringen.
Tidligt om morgenen, 19. april 1995, parkerede den 27-årige Timothy McVeigh så sin lejede lastbil foran Alfred P. Murrah Federal-bygningen.
Han nåede lige akkurat at forlade bilen, før den eksploderede og pulveriserede en tredjedel af bygningen. Et af de værst ramte områder var den børnehave, der lå i bygningen. Kun seks børn blev reddet ud i live. De 19 andre omkom i ødelæggelserne.
Det var ikke kun de mange døde og de voldsomme ødelæggelser, der sendte chokbølger gennem hele USA.
At gerningsmanden var en ærke-amerikaner, der burde have elsket sit land, var også svært at forstå.
Timothy McVeigh hævdede dog selv, at bombemassakren var en nødvendighed, så regeringen kunne lære lektien.
Han beskrev sig selv som en "soldat", der var i krig mod en "tyrannisk regering". Alle andre opfattede ham dog som terrorist og massemorder, og juryen var da heller ikke i tvivl under domsafsigelsen: Timothy McVeigh blev i juni 1997 dømt til døden.
Den magre mand med det spidse ansigt og karseklippede hår var dog lige så iskold, da han modtog dommen, som da han begik sin massakre.
– De folk i Oklahoma, der mistede kære, undskyld… men ved I hvad? I er ikke den første mor, der mister et barn, I er ikke den første bedsteforælder, der mister et barnebarn. Jeg siger bare ”hold kæft, du er ikke noget særligt. Kom videre”, lød det iskoldt fra massemorderen McVeigh, før han blev henrettet 11. juni 2001.