Reality1. maj 2025

Carla Mickelborg om at få barn med donor: Vanvittigt, men ikke vildere end Tinder

Carla Mickelborgs besøg hos en solomor skræmmer hende ikke væk fra muligheden om at få et barn med hjælp fra donorsæd
Carla Mickelborg drømmer om børn og familie.
 Video: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Økonomisk utryghed spøger: Carla Mickelborg frygter fremtiden

Carla Mickelborg ønsker sig brændende at blive mor. Det står klarere end nogensinde, efter programmet "Carla bygger rede" har haft premiere.

I seriens andet afsnit besøger hun PR-bossen Terese Ask, som er solomor og blev gravid ved hjælp af sæd fra en donor.

Da skuespilleren og influenceren spørger, hvordan det er foregået, fortæller Terese, hvordan hun har kigget på forskellige donorer og læst om dem, inden hun tog sin beslutning. Hun valgte ud fra, at han lød som en, hun ville have en sjov aften med, hvis hun sad ved siden af ham til en fest.

- Hele det der donorprojekt, det er jo fuldstændig vanvittigt, når man lige tænker over det, siger Carla Mickelborg efterfølgende.

- Det er jo lidt vildt. Men på den anden side: Det er jo ikke vildere end Tinder, siger hun og viser, hvordan man på samme måde bladrer eller swiper gennem potentielle matches.

Efter snakken kan Carla Mickelborg sagtens se for sig, at hun selv kunne finde på at blive solomor. Ligesom Terese Ask er babyprojektet også blevet vigtigere end at have en kæreste.

- Jeg er vokset op med min mor alene uden en far, og det er da gået meget godt, siger hun.

I sin opvækst med en mor og bror har hun aldrig tænkt over, at der også skulle være en far. Men pengene var små.

Læs mere om det her.

Carla Mickelborg føler, at hendes biologiske ur tikker. Derfor har hun droppet kæresten, som ikke var klar til at blive forælder. Nu overvejer hun at blive solomnor og få barn alene med hjælp fra en donor.
Carla Mickelborg føler, at hendes biologiske ur tikker. Derfor har hun droppet kæresten, som ikke var klar til at blive forælder. Nu overvejer hun at blive solomnor og få barn alene med hjælp fra en donor.
 Foto: Søren Jul Lamnberth

Sponsoreret indhold