Laus Høybyes sværeste tid: Truet med tæsk

LÆS OGSÅ: Laus Høybye og kæresten køber sommerhus på landet

– Jeg kan ikke så godt lide, når noget lugter lidt af vold.

Sådan siger Laus Høybye, 46, til SE og HØR om sin største udfordring på turen til Sydkorea med TV2’s ”Shaolin”:

Den kung fu-træning, som deltagerne skulle lave undervejs. Oplevelsen med at skulle parere og slå vakte en angst i ham – en angst, som bunder i oplevelser, Høybye havde som barn.

– Jeg har altid været lille af statur – og i folkeskolen var jeg vildt lille og ikke stærk. Og fordi jeg ligesom var barnestjerne, var der ret mange, der var efter mig, siger han i ”Shaolin”.

– Jeg har altid følt, at jeg var sådan én, der kunne få tæsk i folkeskolen. Truslen om at blive banket. Jeg har ikke fået decideret bank, men jeg er blevet truet mange gange.

– Mange ubehagelige episoder: Vaskere, tilråb. Så truslen om vold har ligesom altid hængt over mig, lyder det i programmet.

Til SE og HØR uddyber Høybye, at han dengang gik rundt med en følelse af, at der var en masse ting, han skulle gå udenom.

– For hvis jeg stak snuden frem, kunne jeg være sådan én, der kunne få på tæven. Men jeg har heldigvis også altid undgået det, og det, tror jeg, er, fordi jeg altid har været hurtig og adræt og kunnet løbe væk fra alting.

– Det har jeg altid gået meget op i, siger Høybye, som i ”Shaolin” da også imponerer med sin stærke fysik.

Han er også vokset op i en familie, der har gået op i, at man bevæger sig.

– Så det har jeg også fået ind med modermælken. Men jeg tror, det nok har været ekstra vigtigt for mig at føle mig adræt og føle mig stærk, fordi jeg som udgangspunkt nok ikke ligner én, der er det.

– Folk forbinder jo ikke mig med en eller anden superstærk mand. Og det er heller ikke noget, jeg har behov for at gå at vise – men for mig er det min egen lille superstyrke, at jeg godt ved, jeg kan tage 20 pull-ups og klatre hurtigere op ad den væg end dig, hvis du er efter mig, siger Laus Høybye.

Væk med volden

Han vil dog ikke komme nærmere ind på de ubehagelige episoder, han har oplevet, men svarer gerne på, hvad det har betydet for den person, han er i dag:

– Jeg tror faktisk altid, jeg heldigvis har haft et rimelig lyst sind. Jeg har ligesom godt vidst, at der måske var nogle bestemte typer, jeg skulle undgå.

– Men ellers synes jeg, jeg har været meget god til ikke at lade mig påvirke specielt meget af det – og har ligesom fundet min egen vej. Men selvfølgelig har det da gjort, at jeg er pacifist og fredelig.

– Jeg kan virkelig ikke lide vold, og jeg kan ikke lide, når folk truer med vold. Det går jeg meget op i at sige: At det behøver vi ikke gøre. På den måde har det nok bare gjort mig fredelig, erklærer hele Danmarks første ”Krumme” og ler.