Dansk kendis overfaldet af ekskæreste: Idømt fængselsstraf

LÆS OGSÅ: Voldsom video afspillet i retten i kendis-sag: - Du har lige slået mig
En dansk kendis blev tilbage i 2021 i juledagene overfaldet af sin ekskone i sit hjem på den københavnske vestegn.
Sådan lyder konklusionen fra Retten i Glostrup, som mandag har idømt ekskæresten 40 dages fængsel.
Det skriver Ekstra Bladet, som har fået fat i dommen.
"Tiltalte straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom. Statskassen skal betale sagens omkostninger," skriver formiddagsavisen.
Den midaldrende kvinde er fundet skyldig i et enkelt forhold om såkaldt simpel vold efter straffelovens §244, fordi retten mener, at hun overfaldt eksmanden med et knytnæveslag i ansigtet.
Kvinden nægtede sig ellers skyldig i sagens anklage - SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra kvindens forsvarer, Danyal Tirpan.
Voldsom video
Den prekære sag stammer helt tilbage fra 2021, kort efter kæresteparret gik fra hinanden, men kom først for retten i midten tidligere på måneden.
Her kunne retten og de fremmødte journalister høre, hvordan et umiddelbart tilforladeligt besøg for at hente nogle ejendele gik helt skævt.
Den midaldrende kendis, som er kendt fra tv og komikkens verden, forklarede for retten, hvordan han blev ramt af et knytnæveslag i ansigtet, da han åbnede døren for sin ekskæreste. Herfra kunne retten med selvsyn se, hvordan det voldsomme optrin foregik - episoden blev nemlig optaget på en mobiltelefon.
- UD, siger jeg til dig! Du har lige slået mig i ansigtet og på min næse, lød det fra kendissen i et voldsomt toneleje i videoen, hvor man så den danske kendis smide kvinden ud af sit hjem.
- Han udsatte mig for psykisk vold
Kvinden, som nu er blevet dømt for vold, forklarede derimod for Retten i Glostrup, at hun havde levet i et manipulerende forhold med den danske kendis, som også havde udsat hende for psykisk vold igennem deres årelange forhold.
- Jeg var bange for at gå ind i huset. X (navn på dansk kendis, red.) har jo også et voldsomt temperament.
- Jeg er blevet udsat for psykisk vold. Jeg var rigtig god til at indordne mig, så der kunne komme ro på igen, forklarede hun blandt andet om forholdet til ekskæresten.
Ifølge kvinden var de påståede skader på kendissen sket i forbindelse med tumulten i gange - og ikke på baggrund af bevidst vold.
- Jeg prøvede jo at gøre modstand, og jeg hev ham også i armene for at komme væk. Det kan godt være, at jeg har ramt ham i ansigtet og på armen for at komme væk, forklarede kvinden for domsmandsretten.
Hun har nu 14 dage til at vurdere, om hun vil anke straffen på 40 dages betinget selv.