Chefredaktør om Henrik Sass Larsen: Ville ikke have stoppet os

Hvis der fandtes en regel om automatisk navneforbud for tiltalte, ville det ikke have gjort nogen forskel i Berlingskes indledende omtale af straffesagen mod Henrik Sass Larsen.

Mediet ville ikke have bragt færre oplysninger, fastslår chefredaktøren i en mail til Ritzau.

Tom Jensen skriver, at man valgte at anonymisere den tiltalte, og at man desuden udelod "en række konkrete oplysninger, der kunne have været relevante i beskrivelsen af sagen".

I omtalen tog mediet højde for, at der kunne komme et navneforbud, lyder det:

- Udgangspunktet for den artikel, vi publicerede i fredag, var, at vi valgte at anonymisere. Det gjorde vi, fordi der var anmodet om at få nedlagt navneforbud, skriver Tom Jensen.

Efter den massive omtale af sagen og efter aflysningen af et retsmøde om navneforbud mandag i Københavns Byret har Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, markeret sig.

Ordføreren mener, at reglerne i retsplejeloven bør ændres. Desuden mener Landsforeningen af Forsvarsadvokater, at tiltalte i straffesager som udgangspunkt skal have et navneforbud. Forbuddet bør altså automatisk træde i kraft.

I Berlingskes oprindelige artikel om sagen kunne man læse, at der var rejst tiltale om besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn.

Den tiltalte er tidligere minister, hed det, og Berlingske nævnte også, at manden har "haft en topstilling i det private erhvervsliv".

Desuden blev det oplyst, at han som medlem af Folketinget bestred en række tunge poster, og at han for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere. Chefredaktøren oplyser, at avisens egne etiske retningslinjer blev overholdt.

- Der kan så alligevel være forskellige holdninger til, om snittet i forhold de oplysninger, vi gav, var lagt præcis det rette sted. Den debat tager vi gerne, skriver han.

Nyheden blev hurtigt spredt efter Berlingskes omtale fredag. Næsten alle medier publicerede.

Søndag eftermiddag besluttede Henrik Sass Larsens forsvarer at aflyse et ellers planlagt retsmøde mandag i Københavns Byret med anmodning om et navneforbud. Det gav ikke længere mening, lød det.

Advokat Peter Lundmark Jensen udtalte, at "den samlede danske presse" havde omtalt sagen "på en sådan måde, at min klients identitet er tydeliggjort og dermed i realiteten offentliggjort."

Et navneforbud nedlagt af en dommer betyder, at det er strafbart at bringe oplysninger om person, som kan føre til, at vedkommende identificeres i en videre kreds.