Kender du denne mand? Efterlyst for vold og frihedsberøvelse mod kvinde
LÆS OGSÅ: Stak sin tvillingsøster ihjel med kniv: Jeg gjorde det i søvne
Torsdag eftermiddag efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi 40-årige Bo Peter Nørup Jensen fra Mørkøv.
Manden er mistænkt i en sag om frihedsberøvelse og vold mod en kvinde, som han tidligere har været kæreste med.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Det var tirsdag aften, at politikredsen blev kaldt til en adresse i Mørkøv, hvor en kvinde skulle have været frihedsberøvet gennem længere tid og udsat for forskellige former for grov vold, før det lykkedes hende at tilkalde hjælp.
Kvinden har efterfølgende været behandlet på sygehuset, men hun er nu udskrevet igen.
- Der er tale om en særdeles grov sag, hvor vi gerne vil have fat i den mistænkte så hurtigt som muligt. Vi har forsøgt at finde på anden vis men uden held. Derfor går vi nu ud med hans navn og billede i det håb, at offentligheden kan hjælpe os, siger politikommissær Kim Lech i pressemeddelelsen.
Du kan kontakte politiet på telefonnummer 114, hvis du ved, hvor 40-årige Bo Peter Nørup Jensen fra Mørkøv befinder sig.
Manden kan være kørende i en sort BMW M3 cabriolet med nummerpladen DS 50 856.