Sport27. februar 2025

Puster til skilsmisserygter: Thomas Müller dukkede op til premiere uden konen

Rygterne om fodboldspilleren og hustruen Lisas ægteskab har floreret længe, og tirsdag blev der så pustet yderligere til dem
Thomas Müller og hustruen Lisa Müller har været gift i 16 år. 
Thomas Müller og hustruen Lisa Müller har været gift i 16 år.
 Foto: Tobias Hase/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Troede aldrig det skulle lykkes at få børn: Gennem 5-6 ufrivillige aborter

Han ynder helst ikke at snakke om sit privatliv, men det får måske i virkeligheden kun spekulationerne til at tage endnu mere fart.

I hvert fald har især tyske medier, heriblandt Bild, længe skrevet om potentielle ægteskabelige udfordringer mellem fodboldspiller Thomas Müller og konen Lisa Müller.

Tirsdag blev der så skrevet endnu et kapitel i rygtebogen om parret, da der i en biograf i München var lagt op til en stor premiere på Thomas Müller-dokumentaren "Thomas Müller Som ingen andre". Her dukkede hovedpersonen, ifølge netop BIld, selv nemlig op uden sin bedre halvdel.

Lisa Müller dukkede nemlig slet ikke op til den for partneren ellers så store aften.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-26/334173862212-1920x2589web.jpg
Thomas og Lisa Müller.
 Foto: Jörg Carstensen/AP/Ritzau Scanpix

Det sker i kølvandet på historier fra sidste år om, at de to ikke længere fulgte hinanden på sociale medier og desuden havde slettet en masse billeder af dem sammen.

Parret meldte desuden ud sidste år, at hun ikke længere vil stille op til presseaktiviteter eller generelt vil være synderligt synlig i offentligheden.

Lisa Müller, der i øvrigt er en ret så succesfuld dressurrytter, spiller dog en rolle i dokumentaren, hvor hun, ifølge RTL, blandt andet fortæller om, da de to mødte hinanden som bare 17-årige, da Thomas Müller stadig var ungdomsspiller.

De to blev gift i 2009.

Dokumentaren udkommer den 4. marts.

Sponsoreret indhold