Kendte20. februar 2025

Skønhedsdronning mister livet: Blev blot 18 år gammel

Kadance Fredericksen døde mandag i en fatal bilulykke
Kadance Fredericksen mistede livet tidligere på ugen - hun blev 18 år. 
Kadance Fredericksen mistede livet tidligere på ugen - hun blev 18 år.
 Foto: Privat

Mandag fandt en tragisk hændelse sted i delstaten Florida.

Her var Kadance Fredericksen, der deltog i skønhedskonkurrencen Miss Florida og havde titlen som Miss Okaloosa, nemlig involveret i en fatal bilulykke blot tre minutter fra sit hjem.

Hun mistede livet som følge af ulykken - blot 18 år gammel.

Det skriver PEOPLE.

Hendes mor, Lisa Fredericksen, bekræfter dødsfaldet overfor mediet.

- Hun havde hele verden for sine fødder, og hun var klar til at tage det hele på sig.

- Hun var bogstaveligt talt tre minutter fra sit hjem. Jeg ved ikke, hvad der skete, lyder det fra Lisa Fredericksen, som tilføjer, at datteren var den mest "hjertevarme" og generøse" person.

Det vides endnu ikke, hvad der var skyld i ulykken, og en efterforskning af hændelsen er i gang.

Sponsoreret indhold