Nyheder16. januar 2014

Sådan! Tre danske film nomineret til Oscar

Vinterbergs Jagten nomineret til Oscar
Af af
Vinterberg, Mikkelsen og Bo Larsen
Vinterberg, Mikkelsen og Bo Larsen
 Foto: Splash News




Så er den første spænding blevet udløst forud for det prestigefyldte Oscar-uddelingsshow. I dag er listen over de nominerede film således blevet afsløret, og tre danske film har fået plads i det fornemme opløb.

Dokumentarfilmen "The act of killing", kortfilmen "Helium" og Vinterbergs "Jagten" kan ende med at løbe med statuetten, når prisshowet løber af stablen om halvanden måneds tid i Los Angeles.

Det danske drama 'Jagten' af Thomas Vinterberg er nomineret i kategorien 'Årets bedste udenlandske film' og var da også blevet spået store chancer ved dette års Oscar-show. Filmen har en velspillende Mads Mikkelsen i hovedrollen, som spiller Lucas. Lucas arbejder i en børnehave i en lille by og bliver fejlagtigt beskyldt for at have krænket et af børnene seksuelt. Pigen er tilfældigvis også hans bedste vens datter.

'Jagten' er oppe imod følgende film i kategorien 'Årets bedste udenlandske film':

The Broken Circle Breakdown' (Belgien)

'The Missing Picture' (Cambodia)

'Den Store Skønhed' (Italien)

'Omar' (Palæstina)

Filminstruktør Joshua Oppenheimers danske dokumentarfilm "The Act Of Killing" skal kæmpe om statuetten i kategorien bedste dokumentarfilm. Instruktøren har allerede vundet utallige priser for filmen, blandt andet en Bafta-pris for bedste dokumentar. Filmen handler om et grusomt folkemord på mere end en halv million indonesere, der fulgte i kølvandet på, at den indonesiske regering blev væltet af militæret i 1965.

Den sidste danske film i opløbet er Anders Walters kortfilm "Helium".

Vundet utallige priser
Den danske biografsucces "Jagten" har allerede høstet mange priser. Den har således vundet Nordisk Råds Filmpris 2013, den Økumeniske Pris på filmfestivalen i Cannes i 2012. Her vandt Mads Mikkelsen også prisen som bedste skuespiller.
'Jagten' er desuden nomineret 14 gange til Robert-prisen 26. januar og fire gange til Bodil-festen, som afholdes weekenden efter.

Både danske og udenlandske anmeldere har rost filmen til skyerne, og filmen var også nomineret til dette års Golden Globe, men tabte til den italienske 'La grande bellezza', der på dansk hedder 'Den store skønhed'.

Det er niende gang, at en dansk film bliver nomineret i denne Oscar-kategori. Sidste år var den danske film En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, nomineret. Den måtte dog se sig slået til østrigske Amour.

Tre gange har en dansk film løbet med en Oscar og nu krydser vi fingre for, at det sker igen.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e4a9ccad57b74c4bbe091217209df2eb.jpg



Den prestigefyldte Oscar-statuette bliver uddelt 2. marts 2014 (Foto: Wenn)



Sponsoreret indhold