
Sebastian Stan viser kæresten Annabelle Wallis frem på rød løber for første gang

LÆS OGSÅ: Demi Moore troede ikke, det var muligt: - De sagde, jeg var en popcorn-skuespillerinde
Den røde løber var fyldt med kærlighed og romance. da der søndag var stor filmfest i Los Angeles.
Årets Golden Globes-uddeling løb nemlig af stablen og blev traditionen tro afholdt på Beverly Hilton Hotel i Beverly Hills.
Her valfartede de største stjerner i Hollywood til for at feste og hylde hinanden.
De helt store vindere var blandt andre "Emilia Pérez", "Shōgun" og "Wicked", men også den 42-årige Sebastian Stan havde god grund til at smile, da aftenen var omme.


Han løb nemlig med prisen for "Bedste mandlige skuespiller, musical eller komedie" for filmen "A Different Man".
Med sig havde "Pam & Tommy"-stjernen sin skuespillerkæreste Annabelle Wallis, der strålede en lyserød glimmersag, mens Sebastian Stan var klædt i tøj fra Prada og smykker fra Cartier.
Rygter om en romance mellem Stan og Wallis begyndte i maj 2022, da de blev set sammen til Robert Pattinsons fødselsdagsfest i New York City.
Deres forhold blev mere offentligt i løbet af 2024, hvor de deltog sammen i flere begivenheder, herunder Cannes Film Festival i maj, hvor Stans film "The Apprentice" havde premiere.
Det er dog første gang, at stjerneparret poserer side om side på den røde løber.
Se Sebastian Stans takketale her:
